Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

VI MÅ HOLDE OS VÅGNE!

Vil klimaforandringer ødelægge jorden? Hvad siger Bibelen?

Vil klimaforandringer ødelægge jorden? Hvad siger Bibelen?

 “Vi nærmer os en klimakatastrofe meget hurtigt: oversvømmelse af storbyer, større hedebølger end nogensinde før, voldsomme storme, udbredt mangel på vand, udryddelsen af en million forskellige arter af planter og dyr. Det er ikke fiktion eller nogen overdrivelse. Det er det videnskaben siger vil blive resultatet af vores nuværende energipolitik.” – Udtalelse af FN’s generalsekretær, António Guterres, i forbindelse med FN’s klimapanels rapport fra den 4. april 2022.

 “Forskere advarer om at i de kommende år vil klimaforandringer forårsage ødelæggelser i næsten alle [USA’s] 423 nationalparker, som alle er særligt følsomme over for stigende temperaturer. Opremsningen af de farer vi står over for, lyder som noget der er taget fra Bibelen: ild og oversvømmelser, ismasser der smelter, stigende vandstand og hedebølger.” – “Flooding Chaos in Yellowstone, a Sign of Crises to Come,” The New York Times den 15. juni 2022.

 Kan jordens miljøproblemer løses? Hvis de kan, hvem vil så løse dem? Prøv at tænke over hvad Bibelen siger.

Miljøproblemer er forudsagt i Bibelen

 Bibelen siger at Gud vil sørge for at “de der ødelægger jorden, selv vil blive ødelagt”. (Åbenbaringen 11:18) Det lærer os tre ting:

  1.  1. Mennesker vil skade jorden.

  2.  2. Ødelæggelsen af jorden vil ikke få lov til at fortsætte.

  3.  3. Gud, ikke mennesker, vil løse jordens miljøproblemer.

Jordens fremtid er sikret

 Bibelen siger at “jorden består for evigt”. (Prædikeren 1:4) Den vil altid være beboet.

  •   “De retfærdige vil komme til at eje jorden, og de vil bo på den for evigt.” – Salme 37:29.

 Naturen vil blive fuldstændigt genoprettet.

  •   “Ødemarken og det udtørrede land vil glæde sig, og ørkensletten vil juble og blomstre som krokusen.” – Esajas 35:1.