Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Venstre: Orkanen Ian, Florida, USA, september 2022 (Sean Rayford/Getty Images); midten: En mor og hendes søn bliver evakueret, Donetsk, Ukraine, juli 2022 (Alex Chan Tsz Yuk/SOPA Images/LightRocket via Getty Images); højre: Massetestning for covid-19, Beijing, Kina, april 2022 (Kevin Frayer/Getty Images)

VI MÅ HOLDE OS VÅGNE!

2022: Et år med kaos – Hvad siger Bibelen?

2022: Et år med kaos – Hvad siger Bibelen?

 I 2022 har medierne været fyldt med nyheder om krig, økonomiske kriser og ekstremt vejr. Det er kun Bibelen der giver svar på hvad alt det her betyder.

Hvad de frygtelige begivenheder i 2022 er et tegn på

 Det vi har oplevet i løbet af det sidste år, er et tydeligt tegn på at vi lever i den tid Bibelen kalder “de sidste dage”. (2. Timotheus 3:1) Den periode begyndte i 1914. Læg mærke til hvordan de begivenheder vi har set i 2022, stemmer med det Bibelen forudsiger om vores tid.

 “Krig.”Matthæus 24:6.

  •   “2022 var det år hvor krigens rædsler vendte tilbage til Europa.” a

 Se artiklen “Rusland invaderer Ukraine”.

 “Hungersnød.”Matthæus 24:7.

  •   “2022: Et år med historisk stor hungersnød.” b

 “Epidemier.”Lukas 21:11.

  •   “Det at polio vendte tilbage mens abekopper bredte sig og covid-19 stadig rasede, har tydeligt vist hvor sårbar menneskeheden er over for smitsomme sygdomme.” c

 “Skræmmende ting.”Lukas 21:11.

  •   “Hedebølger, tørke, skovbrande og oversvømmelser. Sommeren 2022 vil uden tvivl blive husket for sit ekstreme vejr, der har skabt store ødelæggelser, kostet hundredtusinder menneskeliv og resulteret i at millioner har mistet deres hjem.” d

 “Uroligheder [eller “opstande”, fdn.].”Lukas 21:9.

  •   “Fjendtlighed og demonstrationer mod regeringerne har nået nye højder i 2022 på grund af vrede over økonomiske problemer, især stigende inflation.” e

 Se artiklen “Stigende inflation i hele verden”.

Hvad vil der ske næste år?

 Ingen kan sige med sikkerhed hvad der vil ske i 2023. Men vi ved at Guds rige, eller regering i himlen, meget snart vil gribe ind her på jorden. (Daniel 2:44) Guds regering vil fjerne alt det der er årsag til at mennesker har det svært, og sørge for at Guds vilje sker på jorden. – Matthæus 6:9, 10.

 Vi vil gerne opfordre dig til at følge det råd Jesus gav, og ‘holde dig vågen’ ved at lægge mærke til hvordan det der sker rundt omkring os i verden, er med til at opfylde Bibelens profetier. (Markus 13:37) Du er meget velkommen til at kontakte os hvis du gerne vil lære mere om hvordan Bibelen kan hjælpe dig i dit liv nu, og hvordan den kan give dig og din familie et sikkert håb om en lys fremtid.

a AP News: “2022 Was Year the Horror of War Returned to Europe”, af Jill Lawless, 8. december 2022.

b World Food Programme: “A Global Food Crises.”

c JAMA Health Forum: “Living in an Age of Pandemics – From COVID-19 to Monkeypox, Polio, and Disease X”, af Lawrence O. Gostin, JD, 22. september 2022.

d Earth.Org: “What’s Behind the Record-Breaking Extreme Weather Events of Summer 2022?”, af Martina Igini, 24. oktober 2022.

e Carnegie Endowment for International Peace: “Economic Anger Dominated Global Protests in 2022”, af Thomas Carothers og Benjamin Feldman, 8. december 2022.