For cirka 2.600 år siden blev jøderne ført i fangenskab til Babylon, hvor de var i eksil i omkring 70 år. Bibelen fortæller at Gud forudsagde hvordan livet ville være for jøderne mens de var i Babylon: “Byg huse og bo i dem. Plant haver og spis deres frugt. Gift jer og få sønner og døtre. ... Og arbejd for at den by som jeg har ført jer i eksil til, har fred.” (Jeremias 29:1, 4-7) Oplevede jøderne rent faktisk de forhold?

 Forskere har undersøgt over 100 lertavler der ser ud til at være fra oldtidens Babylon eller det nærliggende område. Ud fra tavlerne kan man se at mange af de jøder der var i eksil, beholdt deres kulturelle og religiøse identitet samtidig med at de fredeligt underordnede sig det babyloniske styre. Tavlerne, der kan dateres til mellem år 572 og 477 f.v.t., indeholder lejekontrakter, forretningsaftaler, gældsbeviser og andre økonomiske optegnelser. “Disse dokumenter,” står der i et opslagsværk, “giver et indblik i almindelige menneskers liv på landet: de dyrker jorden og bygger huse, betaler skat og underordner sig kongen.”

 Denne vigtige samling af dokumenter beviser også at der var et stort jødisk samfund i en by der blev kaldt Al-Yahudu, eller “Jødernes by”. På tavlerne er der inskriptioner af navnene på jøder fra fire generationer, hvoraf nogle er skrevet med oldhebraiske bogstaver. Før man fandt tavlerne, vidste man ikke ret meget om jødernes liv under eksilet i Babylon. Ph.d. Filip Vukosavović, der er bestyrelsesmedlem i museet Israel Antiquities Authority, siger: “Gennem disse tavler kan vi endelig møde de her mennesker – nu ved vi hvad de hed, hvor de boede, hvornår de levede, og hvad de foretog sig.”

 Til trods for at jøderne var i eksil, havde de en vis frihed til selv at bestemme hvor de ville bo, og hvad de ville lave. De boede “ikke kun i Al-Yahudu, men også i en række andre byer”, siger Vukosavović. Nogle af dem lærte forskellige håndværk, hvilket var en stor fordel da de senere skulle genopbygge Jerusalem. (Nehemias 3:8, 31, 32) Tavlerne fra Al-Yahudu bekræfter også at mange jøder valgte at blive i Babylon selvom de ikke længere var tvunget til det. Det indikerer at de faktisk levede under relativt fredelige forhold i Babylon, præcis som Bibelen siger.