VI MÅ HOLDE OS VÅGNE!
Stigende inflation i hele verden – Hvad siger Bibelen?
“Verdensøkonomien er igen i fare,” advarer Verdensbankens præsident i en rapport der blev offentliggjort i juni 2022. “Den står over for høj inflation og langsom vækst på samme tid.”
“Der er sket en kraftig stigning i benzin- og fødevarepriserne, hvilket især har store konsekvenser for fattige lande,” skriver Den Internationale Valutafond.
Bibelen fortæller hvorfor vi oplever så store økonomiske problemer, og hvad der kan hjælpe os til at tackle det, og den giver os også et håb om en permanent løsning.
Stigende priser i “de sidste dage”
Bibelen omtaler den tid vi lever på, som “de sidste dage”. – 2. Timotheus 3:1.
Jesus har sagt at der vil ske “skræmmende ting” i den periode. (Lukas 21:11) Stigende inflation skaber frygt. Mennesker er bekymrede for deres fremtid og for om de vil kunne tage sig af deres familie.
Åbenbaringens Bog har forudsagt at priserne på fødevarer vil stige i den tid vi lever på. “Da hørte jeg en stemme … som råbte: ‘Et kilo hvede vil koste en dagløn, og tre kilo byg vil koste en dagløn.’” – Åbenbaringen 6:6, Bibelen på Hverdagsdansk.
Du kan lære mere om “de sidste dage” og profetien i Åbenbaringens Bog ved at se videoen Verden har ændret sig siden 1914 og læse artiklen “De fire ryttere – hvem er de?”
Løsningen på alle økonomiske problemer
“De vil bygge huse og bo i dem, og de vil plante vingårde og nyde deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der, og de vil ikke plante for at andre skal spise.” – Esajas 65:21, 22.
“Der vil være rigeligt med korn på jorden; selv på bjergenes top vil det vokse i overflod.” – Salme 72:16.
“‘Fordi de hjælpeløse bliver undertrykt og de fattige sukker, vil jeg rejse mig og gribe til handling,’ siger Jehova.” – Salme 12:5. a
Snart vil Gud rette op på det hele og løse de økonomiske problemer, ikke bare i ét land men i hele verden. Find ud af hvordan i artiklen “Er det muligt at få et retfærdigt økonomisk system?”
Og Bibelen kan allerede nu hjælpe dig til at klare de problemer der følger med de stigende priser. Hvordan? Den indeholder praktiske råd til hvordan man kan bruge sine penge på en fornuftig måde. (Ordsprogene 23:4, 5; Prædikeren 7:12) Se artiklerne “Vær fornuftig med din økonomi” og “Hvordan man kan klare sig for mindre”.
a Jehova er Guds personlige navn. – Salme 83:18.