Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

JURIJ LASJOV/AFP via Getty Images

VI MÅ HOLDE OS VÅGNE!

Kan kristne involvere sig i krig? Hvad siger Bibelen?

Kan kristne involvere sig i krig? Hvad siger Bibelen?

 Som situationen i Ukraine har understreget, støtter mange kristne ledere aktivt krigen. Her er nogle eksempler på at præster på begge sider støtter konflikten:

  •   “Stor tak og ære til alle vores styrker der forsvarer fædrelandet Ukraine mod fjenden ... I er altid i vores hjerter og vores bønner, og vi vil altid støtte jer.” – Metropolit Epiphanius I af Kyiv, citeret i The Jerusalem Post, 16. marts 2022.

  •   “Overhovedet for den russiskortodokse kirke holdt søndag en gudstjeneste for russiske soldater og opfordrede dem til at forsvare deres nation ‘som kun russere kan’ i den militære aktion som Moskva har indledt i Ukraine.” – Reuters, 3. april 2022.

 Kan kristne støtte krig? Hvad siger Bibelen?

Hvad Bibelen rent faktisk siger

 Ifølge Bibelen vil de der er Jesus’ sande disciple, hverken støtte krige eller deltage i dem.

  •   “Stik dit sværd i skeden igen! For alle der griber til sværd, vil blive dræbt af sværd.” – Matthæus 26:52.

     Hvis man billiger krig eller deltager i krigshandlinger, kan man så virkelig sige at man følger Jesus’ ord?

  •   “Jeg giver jer et nyt bud: I skal elske hinanden. Ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle forstå at I er mine disciple.” – Johannes 13:34, 35.

     Viser en der støtter krig, den form for kærlighed som Jesus sagde skulle kendetegne hans disciple?

 For at få flere oplysninger kan du læse artiklen “Er krig forenelig med kristendom?

Kristne og krig i dag

 Er det muligt for kristne i dag at undgå at involvere sig i krig? Ja. Bibelen har forudsagt at der i vores tid, en periode der er omtalt som “de sidste dage”, vil være mennesker overalt i verden der ‘ikke længere bliver oplært til krig’, og som på den måde følger det Jesus sagde. – Esajas 2:2, 4.

 Snart vil Jehova a, “fredens Gud”, ved hjælp af sin regering i himlen befri mennesker “fra undertrykkelse og vold”. – Filipperne 4:9; Salme 72:14.

a Jehova er Guds personlige navn. – Salme 83:18.