Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

mustafahacalaki/DigitalVision Vectors via Getty Images

VI MÅ HOLDE OS VÅGNE!

Kunstig intelligens – en velsignelse eller en forbandelse? Hvad siger Bibelen?

Kunstig intelligens – en velsignelse eller en forbandelse? Hvad siger Bibelen?

 I den senere tid har kunstig intelligens (AI) været et af de mest omdiskuterede emner blandt verdensledere, forskere og teknologer. De anerkender dens værdi men er samtidig bekymret for hvordan den kan misbruges.

  •   “AI-teknologi er en af nutidens stærkeste teknologier, med potentialet til at forbedre folks liv … Samtidig har AI potentialet til at svække den generelle sikkerhed, krænke borgerrettighederne og privatlivets fred samt at underminere tilliden i samfundet og troen på demokratiet.” – Kamala Harris, USA’s vicepræsident, 4. maj 2023.

  •   “Kunstig intelligens (AI) ser ud til at kunne komme med nogle lovende løsninger til sundhedsvæsnet, men det bidrager også med nogle alvorlige trusler mod menneskers sundhed og velbefindende,” skrev en international gruppe af læger og sundhedsfaglige eksperter anført af dr. Frederik Federspiel i en artikel der blev bragt i BMJ Global Health den 9. maj 2023. a

  •   “AI kan allerede bruges til at sprede misinformation. Og inden længe kan det komme til at udgøre en trussel for jobsikkerheden. Faktisk siger de mest bekymrede teknologer at det kan ende med at udgøre en trussel for hele menneskeheden.” – The New York Times, 1. maj 2023.

 Tiden vil vise om kunstig intelligens vil blive brugt til noget godt eller dårligt. Hvad siger Bibelen om det?

Hvorfor menneskers anstrengelser fører til uvished

 Ifølge Bibelen kan mennesker ikke garantere at deres teknologiske fremskridt kun vil blive brugt til noget godt. Tænk over de her to argumenter:

  1.  1. Selv mennesker med gode intentioner kan ikke altid forudse de negative konsekvenser af deres handlinger.

    •   “En vej kan se rigtig ud for en mand, men til sidst kan den føre til døden.” – Ordsprogene 14:12.

  2.  2. Et menneske har ingen kontrol over hvordan andre vil bruge – eller misbruge – det han har skabt.

    •   “Jeg skal efterlade [mit arbejde] til den der kommer efter mig. Hvem ved om han vil være vis eller tåbelig? Og han vil overtage alle de ting jeg har anstrengt mig så meget for og lagt min visdom i under solen.” – Prædikeren 2:18, 19.

 Al den uvished understreger bare hvorfor vi har brug for at vores Skaber hjælper og leder os her i livet.

Hvad kan vi have tillid til?

 Vores Skaber har lovet at han aldrig vil tillade mennesker eller en teknologi som mennesker står bag, at ødelægge jorden eller menneskeheden.

  •   “Jorden består for evigt.” – Prædikeren 1:4.

  •   “De retfærdige vil komme til at eje jorden, og de vil bo på den for evigt.” – Salme 37:29.

 Gennem Bibelen hjælper og leder vores Skaber os så vi kan gå en fredelig og tryg fremtid i møde. Du kan lære mere om hvad Bibelen siger, ved at læse artiklerne “Hvad kan hjælpe dig til at få en god fremtid?” og “Et realistisk håb om en bedre fremtid”.

a Fra artiklen “Threats by Artificial Intelligence to Human Health and Human Existence” af Frederik Federspiel, Ruth Mitchell, Asha Asokan, Carlos Umana og David McCoy.