Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bliver livet nogensinde normalt igen? Kan Bibelen hjælpe os i en verden der er forandret af pandemien?

Bliver livet nogensinde normalt igen? Kan Bibelen hjælpe os i en verden der er forandret af pandemien?

 “Vi vil alle gerne have at vores liv bliver normalt igen.” – Angela Merkel, Tysklands forbundskansler.

 Covid-19-pandemien påvirker mennesker i hele verden, så du er sikkert enig i hendes ord. Men hvad vil “normalt” sige? Hvad er det vi håber på?

  •   At kunne fortsætte livet som det var. Nogle savner deres sociale liv med kram og håndtryk og mulighed for at kunne rejse. De føler at det at vende tilbage til “en grad af normalitet” betyder at man kan “gå på restaurant og i teater [og] sådan nogle ting”, siger dr. Anthony Fauci a.

  •   At kunne få et bedre liv. Nogle håber på at kunne opleve en “ny normal” der er bedre end det de havde før. De føler at det er nødvendigt at der sker forandringer i forbindelse med krævende jobs, social ulighed og dårligt mentalt helbred. Grundlæggeren af World Economic Forum, Klaus Schwab, siger: “Pandemien giver os lige nu en unik mulighed for at genoverveje vores liv og hvordan vi gerne vil have at verden skal se ud.”

 Andre er blevet så hårdt ramt af pandemien at håbet om et “normalt” liv virker helt uden for rækkevidde. Mange har for eksempel mistet deres arbejde, deres hjem, deres gode helbred eller måske endda en de elsker.

 Der er selvfølgelig ingen af os der kan forudse hvordan verden vil se ud når pandemien er slut. (Prædikeren 9:11) Men Bibelen kan hjælpe os til at være realistiske og tackle det vi bliver udsat for. Desuden fortæller Bibelen om et håb for fremtiden som du kan stole på – et håb du måske ikke havde forestillet dig.

Få det rigtige syn på covid-19-pandemien

 Bibelen har for længe siden forudsagt at der som tegn på “afslutningen på verdensordningen” ville være “epidemier”. (Matthæus 24:3; Lukas 21:11) Med det i tanke kan vi betragte covid-19-pandemien som en opfyldelse af Bibelens profetier, ligesom krige, store jordskælv og hungersnød er det.

 Hvordan denne viden hjælper: Det kan godt være at forholdene under pandemien bliver bedre, men Bibelen siger at vi lever i “kritiske tider som er vanskelige at klare”. (2. Timotheus 3:1) Denne viden kan hjælpe os til at have realistiske forventninger til livet i denne svære tid.

 Bibelen hjælper os til at have det rigtige syn på tingene: Vores verden, der er plaget af store udfordringer, er i forandring – en forandring til hvad?

Et liv efter pandemien du måske ikke havde forventet

 Bibelen har ikke kun forudsagt de alvorlige problemer vi står i lige nu, men også at vi snart vil opleve bedre tider. Den beskriver en fremtid som jordiske regeringer kun kan håbe på, men som Gud kan sørge for. “Han vil tørre alle tårer væk fra deres øjne, og døden vil ikke findes mere. Sorg, skrig og smerte vil heller ikke findes mere.” – Åbenbaringen 21:4.

 Jehova b Gud lover: “Se! Jeg gør alting nyt.” (Åbenbaringen 21:5) Han vil løse denne verdens problemer, også dem der er blevet gjort værre af pandemien. Han vil sørge for det her:

 Hvordan denne viden hjælper: Bibelen siger: “Dette håb har vi som et anker for vores liv.” (Hebræerne 6:19, fodnote) Håbet om en bedre fremtid kan hjælpe os til at klare de svære situationer vi står i, til at være mindre bekymrede og til ikke at komme ud af følelsesmæssig balance.

 Men kan du virkelig stole på Bibelens løfter? Se artiklen “Bibelen – en kilde fyldt med sandhed”.

Bibelske principper der kan hjælpe os til at klare de forandringer pandemien har skabt

  •   Sæt livet højt

     Bibelvers: “Visdom … holder en i live.” – Prædikeren 7:12.

     Hvad det betyder for dig: Træf kloge beslutninger der mindsker risikoen for at blive syg. Følg sundhedsmyndighedernes vejledning, og tag smittetallet og antallet af vaccinerede i betragtning.

  •   Vær forsigtig

     Bibelvers: “Den vise er forsigtig og vender sig væk fra det onde, men tåben er hæmningsløs og selvsikker.” – Ordsprogene 14:16.

     Hvad det betyder for dig: Bliv ved med at passe på dig selv. Eksperter forudser at coronavirus vil være her noget tid endnu.

  •   Vær kildekritisk

     Bibelvers: “Den naive tror på alt hvad han hører, men den kloge overvejer hvert skridt han tager.” – Ordsprogene 14:15.

     Hvad det betyder for dig: Overvej grundigt hvilke råd du vil følge, for du kunne risikere at skade dit helbred hvis du lytter til misinformation.

  •   Vær positiv

     Bibelvers: “Sig ikke: ‘Hvorfor var alting bedre før i tiden?’ Det er ikke visdom der får dig til at spørge på den måde.” – Prædikeren 7:10.

     Hvad det betyder for dig: Vær besluttet på at få det bedste ud af situationen. Tænk ikke nostalgisk tilbage på livet før pandemien. Og dvæl ikke ved de ting du gik glip af på grund af restriktioner.

  •   Vis andre respekt

     Bibelvers: “Vis alle slags mennesker ære.” – 1. Peter 2:17.

     Hvad det betyder for dig: Folk har reageret forskelligt på pandemien og dens følger. Giv plads til deres holdninger, men hold dig til de gode beslutninger du selv har truffet. Tag hensyn til dem der ikke er vaccineret, de ældre og dem der har alvorlige helbredsproblemer.

  •   Vær tålmodig

     Bibelvers: “Kærligheden er tålmodig og venlig.” – 1. Korinther 13:4.

     Hvad det betyder for dig: Vær venlig når andre giver udtryk for deres bekymring over at genoptage aktiviteter som før pandemien var helt normale. Vær tålmodig med dig selv når restriktionerne bliver ophævet og du skal planlægge din hverdag.

Hvordan Bibelen hjælper folk til at klare pandemien

 Jehovas Vidner finder trøst i Bibelens lyse håb for fremtiden, og det hjælper dem til at se forbi pandemien. De støtter også hinanden ved at følge Bibelens bud om regelmæssigt at samles for at tilbede Gud. (Hebræerne 10:24, 25) Alle er velkomne til at overvære Jehovas Vidners møder, der under pandemien bliver holdt online.

 Andre har også følt at det at mødes med Jehovas Vidner for at tilbede Gud har hjulpet dem i de her svære tider. For eksempel tog en kvinde der havde fået covid-19, imod en invitation til et af møderne. Møderne hjalp hende følelsesmæssigt på trods af lang tids senfølger. Hun sagde senere: “Jeg føler at jeg også er en del af familien. At læse i Bibelen giver mig ro i sindet og indre fred. Det hjælper mig til at fokusere på mit håb for fremtiden i stedet for mine problemer. Tak fordi I har hjulpet mig til at komme nær til Gud – det har jeg ønsket mig hele mit liv.”

a Leder af National Institute of Allergy and Infectious Diseases i USA.

b Jehova er Guds navn ifølge Bibelen. – Salme 83:18.