Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Pawel Gluza/500Px Plus/Getty Images

VI MÅ HOLDE OS VÅGNE!

Verdens bestande af vilde dyr er faldet med 73 procent på 50 år – Hvad siger Bibelen?

Verdens bestande af vilde dyr er faldet med 73 procent på 50 år – Hvad siger Bibelen?

 Den 9. oktober 2024 udgav Verdensnaturfonden en foruroligende rapport om hvordan dyrelivet bliver påvirket af menneskers aktivitet. Ifølge rapporten er “verdens bestande af vilde dyr i gennemsnit reduceret med 73% i løbet af de sidste 50 år (1970-2020)”. Rapporten indeholdt den her advarsel: “Det er ikke nogen overdrivelse at sige at det der sker i løbet af de næste fem år, vil være afgørende for livet på jorden fremover.”

 Det er helt naturligt at blive chokeret over den slags rapporter. Vi elsker vores smukke planet og bliver triste over at dyrelivet er truet. Sådan har vi det fordi Gud har skabt os til at passe på dyrene. – 1. Mosebog 1:27, 28; Ordsprogene 12:10.

 Måske tænker du: “Vil mennesker kunne beskytte jordens vilde dyr? Siger Bibelen noget om det?”

Et håb for fremtiden

 Uanset hvor meget vi gør, afhænger de vilde dyrs fremtid ikke af os men af Gud. Bibelen har ifølge Åbenbaringen 11:18 forudsagt at Gud vil sørge for at “de der ødelægger jorden, selv vil blive ødelagt”. Verset lærer os to ting:

  1.  1. Gud vil stoppe mennesker før de når at ødelægge jorden fuldstændigt.

  2.  2. Gud vil snart gøre noget. Hvordan ved vi det? Fordi risikoen for at mennesker udrydder jordens vilde dyr, aldrig har været større end nu.

 Hvordan vil Gud løse det problem vores planet står over for? Han har oprettet et rige, en regering i himlen, der vil regere over hele jorden. (Matthæus 6:10) Regeringen vil sørge for at mennesker der gerne vil gøre det rigtige, får den undervisning og oplæring der skal til for at passe på dyrene og vores jord. – Esajas 11:9.