I marts 2020, da Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærede covid-19 for en pandemi, var det svært at forestille sig at dette lille virus stadig ville holde verden i sit greb mere end et år senere. Millioner af mennesker, deriblandt nogle af Jehovas Vidner, har lidt under de fysiske, følelsesmæssige og økonomiske virkninger af pandemien. Hvordan har Jehovas Vidner organiseret og uddelt nødhjælp under denne krise?

 Koordinationsudvalget under Det Styrende Råd har sørget for at der er blevet oprettet over 950 nødhjælpskomitéer rundt om på jorden. I nogle tilfælde har de sørget for at man lokalt kunne afhjælpe behovet, og i andre tilfælde har myndighederne sørget for hjælp. Nødhjælpskomitéerne har også organiseret et meget omfattende nødhjælpsarbejde.

 Tag for eksempel situationen i Paraguay. En avis skrev at de økonomiske konsekvenser pandemien har haft, gør at “mange paraguayanere sulter”. Men nødhjælpskomitéerne i Paraguay var allerede begyndt at uddele pakker med forsyninger til to uger – mad, ting til personlig hygiejne og rengøringsmidler til en familie på fire. Værdien af hver pakke var omkring 180 kr.

 Hvordan beskytter nødhjælpsarbejderne sig selv og andre mod at blive smittet med covid-19? De bruger mundbind og holder fysisk afstand. De sikrer sig også at de firmaer som man får mad fra, fremstiller varerne under hygiejniske forhold og overholder strenge sikkerhedsregler. Det indebærer at alle der tager sig af pakkerne, bruger beskyttelsesudstyr, at de vasker og desinficerer deres biler og opbevarer pakkerne på desinficerede steder. De der afleverer pakkerne, skal desuden holde fysisk afstand til de brødre der modtager dem.

 I januar 2021 godkendte Koordinationsudvalget at man brugte over 150 millioner kroner på nødhjælp i forbindelse med covid-19. Afdelingskontorerne og nødhjælpskomitéerne bruger disse bidrag med omtanke og gør meget for at forhandle sig frem til de bedste priser på det der er brug for. I Chile ville de brødre der organiserede nødhjælpen, for eksempel gerne købe 750 kilo linser. Men prisen på linser var fordoblet på bare en måned! To timer efter at de havde sagt ja til at købe linserne til den højere pris, sagde sælgeren at en anden køber netop havde annulleret sin ordre på linser. Så i stedet for at kræve den højere pris som de var blevet enige om, solgte han linserne til vores brødre til den pris de havde kostet måneden før.

 Da vores brødre kom for at hente linserne, forsøgte sælgeren imidlertid at omstøde handlen. Han beskyldte dem for at fordele maden på en uretfærdig måde ligesom andre organisationer havde gjort. Efter en kort, tavs bøn sagde en af vores brødre til sælgeren at man allerede havde taget et overblik over hver menighed for at finde ud af hvem der virkelig havde behov for hjælp. Brødrene forklarede ham også at da modtagerne havde forskellige kulturelle baggrunde, ville hver hjælpepakke blive fyldt med varer der passede til den familie der fik den. De forsikrede også sælgeren om at alt det Jehovas Vidner får i form af penge, og den arbejdsindsats der gøres, sker på frivillig basis. Det gjorde et dybt indtryk på ham. Han gik ikke alene med til at sælge til den nedsatte pris, men gav os også 400 kilo linser gratis i forbindelse med brødrenes næste bestilling.

 Lusu, en ældre enke i Liberia, bor sammen med fem familiemedlemmer. Mens de en dag sad og spiste morgenmad og drøftede dagens tekst fra Bibelen, lagde hendes syvårige barnebarn mærke til at der ikke var mere mad i huset. Han spurgte derfor: “Hvad skal vi nu spise?” Lusu forsikrede ham om at hun allerede havde bedt Jehova om hjælp, og at hun var overbevist om at han ville sørge for dem. Allerede samme eftermiddag gav en af de ældste i menigheden hende besked om at hun kunne komme og hente nogle nødforsyninger. Hun fortæller: “Mit barnebarn siger at han nu ved at Jehova kan høre og besvare bønner fordi Jehova besvarede min bøn.”

 En kvinde i Den Demokratiske Republik Congo er nabo til en familie der er Jehovas Vidner. Da hun havde set at familien fik mad fra deres trosfæller, sagde hun: “Efter pandemien skal vi være Jehovas Vidner, for de har taget sig af deres brødre og søstre i den her svære tid.” Hendes mand sagde: “Vil du virkelig blive et Jehovas Vidne bare for en sæk ris?” Hun svarede: “Bestemt ikke, men den sæk ris er et bevis på ægte kærlighed.”

 Som Jehovas Vidner har vi kunnet reagere hurtigt på vores brødres og søstres behov under pandemien takket være jeres gavmilde bidrag. I skal have tak for de bidrag I har ydet på de forskellige måder man kan læse om på donate.pr418.com.