I 2020 indtraf der mange naturkatastrofer, og oven i det kom covid-19-pandemien. Hvilken hjælp har Jehovas Vidner givet dem der er blevet ramt?

 I tjenesteåret 2020 a godkendte Koordinationsudvalget under Det Styrende Råd at man brugte 172 millioner kroner på nødhjælp. Nødhjælpen hjalp ofre for over 200 katastrofer – deriblandt covid-19-pandemien, adskillige tropiske cykloner, oversvømmelser i Afrika, fødevaremangel i Venezuela og tørke i Zimbabwe. Pengene blev brugt til at købe mad og vand, til at sørge for husly, tøj og lægehjælp, og også ting til at udføre rengørings-, reparations- og genopbygningsarbejde med. Her er et par eksempler på nødhjælpsarbejdet.

 Covid-19. Vores brødre og søstre i hele verden er blevet berørt af pandemien både fysisk, følelsesmæssigt og økonomisk. For at hjælpe dem er der blevet oprettet mere end 800 nødhjælpskomitéer jorden over. Nødhjælpskomitéerne holdt øje med brødrenes behov og var hurtige til at rapportere tilbage til Koordinationsudvalget så det kunne fordele hjælpen bedst muligt.

 I løbet af året hjalp nødhjælpskomitéerne mange til at få mad, vand og ting til den nødvendige hygiejne og den medicin der var brug for. I nogle områder samarbejdede nødhjælpskomitéerne med de lokale ældste for at hjælpe brødrene til at få myndighedernes hjælp.

 Andre som ikke er Jehovas Vidner, har lagt mærke til vores nødhjælpsarbejde. For eksempel sagde distrikskommissæren fra Nakonde i Zambia, Field Simwinga, til vores brødre: “Vi føler virkelig at vi står i gæld til jer på grund af alt det arbejde I har gjort for de berørte familier på det helt rigtige tidspunkt.”

 Fødevaremangel i Angola. På grund af covid-19-pandemien opstod der mangel på mad i Angola som gjorde at priserne på fødevarer steg markant. For mange af vores brødre og søstre blev det sværere og sværere at købe mad.

 Afdelingskontoret i Brasilien blev bedt om at hjælpe med at sende pakker med mad til vores brødre i Angola. For at få mest muligt ud af pengene købte brødrene maden i store mængder og undersøgte hvad der var den bedste måde at sende det på. Hver pakke indeholdt blandt andet ris, bønner og madolie og vejede næsten 20 kilo, men alligevel kunne den både købes og sendes for kun 135 kroner. Indtil nu er der blevet sendt 33.544 pakker, i alt 654 tons. Disse forsyninger kunne sammen med lokale fødevarer sørge for mad til mere end 50.000 mennesker!

 Hvad betyder denne hjælp for vores brødre? Alexandre, der bor i en isoleret del af Angola, siger: “Jeg ser det her som et bevis på at Jehova elsker mig, og at jeg ikke er alene. Jehovas organisation lægger også mærke til mig!” Mariza, en enlig mor, siger: “Jehova har hørt min bøn. Jeg er så taknemmelig for det Jehova og hans organisation har gjort for mig!”

 Nødhjælp i forbindelse med tørke i Zimbabwe. I tjenesteåret 2020 oplevede Zimbabwe en periode med hård tørke som resulterede i en sultkatastrofe for millioner af mennesker. Tusinder af Jehovas Vidner i Zimbabwe manglede mad.

 Der blev oprettet fem nødhjælpskomitéer for at hjælpe med at sørge for mad til vores brødre. Hundredvis af forkyndere hjalp med at pakke og laste maden. b Andre stillede villigt deres køretøj til rådighed. I tjenesteåret 2020 blev der brugt mere end 4,2 millioner kroner til at sørge for mad til mere end 22.700 mennesker!

 I nogle tilfælde havde brødrene spist al den mad de havde, da nødhjælpen ankom. Da maden kom frem, takkede brødrene Jehova. Nogle af dem begyndte endda at synge Rigets sange.

 Et sted deltog to enker der var Jehovas Vidner, i et møde i lokalsamfundet om den nødhjælp der blev tilbudt af en ikkestatslig organisation (NGO). Men da mødet begyndte at tage en politisk drejning, besluttede søstrene at de ikke kunne gøre det der blev forlangt af dem for at modtage nødhjælpen. Da de forlod mødet, blev der gjort nar af dem og sagt: “I skal ikke komme og spørge efter mad hos os!” Men bare to uger senere nåede vores brødre frem til området og havde blandt andet nødhjælpsforsyninger med til vores søstre – længe før nødforsyningerne fra NGO’en ankom!

 Nødhjælpsarbejdet i Zimbabwe har også ført til et godt vidnesbyrd. Det viser oplevelsen med Prisca der bor i en lille landsby. Selvom der havde været mange vanskeligheder i forbindelse med tørken, havde Prisca sat onsdag og fredag af til tjenesten. Og det holdt hun fast i selv da det blev tid til at pløje. Folk i landsbyen grinede af hende og sagde: “Hele din familie kommer til at sulte fordi du forkynder.” Men Prisca svarede: “Jehova har aldrig svigtet sine tjenere.” Kort tid efter modtog hun nødhjælpsforsyninger fra organisationen. Nogle af Priscas naboer blev så imponeret af det at de sagde: “Gud har aldrig svigtet dig, så vi vil gerne lære mere om ham.” Syv af hendes naboer lytter nu til menighedens møder der bliver sendt over radioen.

 Der vil være naturkatastrofer indtil afslutningen kommer. (Matthæus 24:3, 7) Vi er dybt taknemmelige for de gavmilde bidrag I giver via donate.pr418.com. De er med til at sørge for nødhjælp på en god måde lige så snart der er behov for det.