Den 14. september 2013 overværede cirka 10.500 afslutningshøjtideligheden for den 135. klasse på Vagttårnets Bibelskole Gilead på Jehovas Vidners uddannelsescenter i Patterson, New York. På denne skole bliver erfarne Jehovas Vidner undervist i hvordan de kan være mere effektive i deres opgaver.

Guy Pierce, der er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, var ordstyrer for programmet, og i sine indledende ord citerede han Mattæus 28:19, 20: “Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, ... idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.”

Bror Pierce bemærkede at Jesu ord startede en kædereaktion der fortsætter den dag i dag. Når vi gør disciple, lærer vi mennesker at holde alt det Jesus har befalet. Det indbefatter selvfølgelig hans befaling om at forkynde “denne gode nyhed om riget”. (Mattæus 24:14) På den måde bliver alle nye disciple forkyndere og undervisere af Riget. Hvad har dette ført til? “Verdens befolkning er vokset,” sagde bror Pierce, “men det er Guds folk også.”

“De gav over evne”. Thomas Cheiky, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i USA, holdt et foredrag over dette tema fra Andet Korintherbrev 8:1-4. På trods af stor fattigdom bad menighederne i Makedonien i det første århundrede om at få lov til at give bidrag til brødrene i Jerusalem der led nød. Gileadeleverne har vist den samme ånd ved at være gavmilde og selvopofrende.

Men vi kan også være sikre på at makedonierne var fornuftige og ikke gav så meget at det ville gå ud over deres familie eller deres tilbedelse af Gud. Bror Cheiky rådede eleverne til at efterligne makedonierne ved at bevare en god balance i forbindelse med deres gavmildhed.

“Skolen er slut.” Samuel Herd fra Det Styrende Råd understregede hvorfor eleverne skulle huske deres oplevelser fra Gileadskolen. Ligesom en smuk melodi man hører om morgenen, dukker op hos en dagen igennem, kan de dyrebare minder fra Gilead holde eleverne oppe længe efter at skolen er forbi.

Bror Herd mindede eleverne om at Guds hukommelse er ubegrænset. Han har givet hver enkelt af de milliarder og atter milliarder af stjerner der er i universet, et navn, og han vil aldrig glemme nogen af stjernerne. (Salme 147:4) Hvor meget mere vil han så ikke huske den indsats eleverne har gjort på Gileadskolen! De har samlet sig “værdier i himmelen”, og ingen kan stjæle de dyrebare tanker om disse elever som Jehova har gemt i sin hukommelse. – Mattæus 6:20.

Fordi Gud husker elevernes arbejde og deres kærlighed til ham, kan eleverne med rette tænke tilbage på Gileadskolen med taknemmelighed. Bror Herd sagde: “Når dyrebare minder fra denne skole lyser jeres hverdag op, så glem ikke at takke Ham der står bag jeres glæde – Jehova. Bliv aldrig træt af at mindes dette. Fordelene ved det vil være uforglemmelige.”

“Find trøst i Jehovas ubeskrivelige kraft.” Gileadlærer Sam Roberson opmuntrede eleverne til at støtte sig til Jehovas kraft i stedet for kun at møde nye vanskeligheder i egen kraft. Efeserbrevet 3:20 siger at Gud “kan gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter”. Hans kraft overgår vores forstand i en sådan grad at ikke engang udtrykket ‘rigeligt, langt ud over hvad vi kan forestille os’ helt kan beskrive det. Verset siger nemlig at han kan gøre “mere” end det.

Jehova giver sin ubeskrivelige kraft til alle sande kristne. Han er som “en vældig kriger” når vi står over for store vanskeligheder. (Jeremias 20:11) Bror Roberson mindede eleverne om at Jehova vil hjælpe dem til at klare alle de problemer og vanskeligheder de møder.

“Bevar din værdighed i Rigets arbejde.” William Samuelson, der også er lærer på Gileadskolen, forklarede at gileadeleverne har opnået værdighed i Rigets arbejde på to måder. De har vist sig værdige til ære for det arbejde de har udført før og under skolen, og de bliver ved med at modtage ære og respekt ved at repræsentere den højeste regering i universet – Guds rige.

Hvordan kan eleverne bevare deres værdighed? Bror Samuelson opmuntrede dem til at ære Jehova og respektere andre ligesom Jesus ophøjede dem han var sammen med, selv når han var nødt til at retlede eller vejlede dem. Hvad vil det resultere i? Ligesom apostlen Paulus vil eleverne fortsat bevare deres værdighed når de ærer deres tjeneste frem for at ære sig selv. – Romerne 11:13.

“Hestenes myndighed er i deres munde.” Michael Burnett, der også er lærer på Gileadskolen, viste hvordan vi er med til at opfylde Åbenbaringen 9:19 når vi bruger det vi har lært ved møderne, til at tale med myndighed i forkyndelsen. Derefter interviewede han nogle elever der fortalte oplevelser de for nylig havde haft i tjenesten. Nogle af oplevelserne blev opført som situationsspil. For eksempel vakte en elev en tankpassers interesse ved at stille spørgsmålet: “Hvornår begyndte og sluttede nationernes fastsatte tider?” (Lukas 21:24) Ved et senere besøg hjalp han manden til at besvare spørgsmålet ved at bruge Daniels Bog, kapitel 4, sammen med tillægget i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?

“Deres hjerter er blevet styrket.” Adrian Fernandez, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i USA, interviewede to ægtepar fra klassen. Bror Helge Schumi fortalte at eftersom Bibelen viser at nogle af Guds tjenere en gang imellem blev hovmodige efter at de havde fået særlige privilegier, blev der flere gange i løbet af gileadkurset givet råd om at forblive ydmyge. (2 Krønikebog 26:16) På samme måde genkaldte bror Peter Canning sig de kloge råd fra en lektion om at lære det lokale sprog: “Vær ikke stolt. Vær villig til at gøre dig selv til grin.” Alle fire elever udtrykte taknemmelighed for den måde skolen havde udrustet dem til det arbejde der ligger forude, ved at styrke deres hjerter. – Hebræerne 13:9.

“Fryd jer fordi jeres navne er indskrevet i himlene.” (Lukas 10:20) Geoffrey Jackson fra Det Styrende Råd holdt det afsluttende foredrag. I modsætning til dem der overværede Gileadskolen før i tiden, vil de fleste af eleverne i dag ikke få banebrydende opgaver eller de samme spændende oplevelser som når man forkynder i urørte distrikter. Hvordan skulle de reagere på det?

Da de 70 disciple som Jesus sendte ud, vendte tilbage fra deres forkyndertur, fortalte de spændende nyheder om at de havde uddrevet dæmoner i Jesu navn. (Lukas 10:1, 17) Jesus gav dem ret i at sådanne resultater helt sikkert var spændende, men sagde så: “Dog, fryd jer ikke over dette at ånderne underordner sig jer, men fryd jer fordi jeres navne er indskrevet i himlene.” (Lukas 10:20) Han understregede på den måde at de ikke ville opleve så spændende ting hver dag. De skulle ikke fokusere på deres resultater, men på deres trofasthed mod Jehova og på at de fik deres navne “indskrevet i himlene”.

“Det Jesus lærte sine 70 disciple gælder også os,” sagde bror Jackson. Vi bør ikke lade vores resultater i forkyndelsen være vores eneste kilde til glæde eller det vi primært måler vores trofasthed efter. Vi bliver glade og beviser vores trofasthed ved at bevare et nært forhold til Jehova og arbejde flittigt i tjenesten for ham.

Selv Jesus stod over for situationer der kunne virke nedslående. Da han for eksempel mirakuløst havde bespist mange tusind, begyndte de at følge ham. (Johannes 6:10-14, 22-24) Men mange af dem tog snart anstød af Jesu lære, så den spændende tilstrømning af disciple vendte sig hurtigt til en stor udvandring. (Johannes 6:48-56, 60, 61, 66) Som en kontrast til dette holdt de loyale apostle sig til Jesus. De viste et godt eksempel ved ikke kun at fokusere på resultater, men også på deres trofasthed og deres forhold til Jehova. – Johannes 6:67-69.

Afslutning. Efter at eleverne havde fået deres diplomer, læste en af dem et brev højt der gav udtryk for klassens værdsættelse. Bror Pierce nævnte i sin afslutning at Guds folk, deriblandt gileadeleverne, ikke er noget særligt i verdens øjne. (Apostelgerninger 4:13; 1 Korinther 1:27-31) Alligevel anerkender Jehova vores indvielse og giver os af sin hellige ånd. Og selvom Jehova måske ikke er imponeret over vores viden, sagde bror Pierce: “Så er han imponeret over den loyalitet, trofasthed og hengivenhed vi viser ham.”