Afslutningshøjtidelighed for den 138. klasse på Vagttårnets Bibelskole Gilead
Den 14. marts 2015 var der afslutningshøjtidelighed for den 138. klasse på Vagttårnets Bibelskole Gilead. Højtideligheden foregik på Jehovas Vidners uddannelsescenter i Patterson, New York. Over 14.000 tilhørere fulgte med i programmet live. Iblandt dem var der mange der så det via videotransmission. Programmet begyndte med et musikstykke bestående af fire nye sange, som senere blev sunget af alle blandt publikum. a
Geoffrey Jackson, der er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, var ordstyrer for programmet. I sine indledende bemærkninger opfordrede han eleverne til ikke at holde deres kundskab for sig selv, men bruge det de har lært, til gavn for andre. – 2 Timoteus 2:2.
Bror Jackson brugte Moses som eksempel. I en periode fungerede Moses’ eget telt som center for den sande tilbedelse for Israels nation. Men da teltboligen var færdigbygget, var det den der blev center for den sande tilbedelse. Moses havde ikke lov til at gå ind i Det Allerhelligste i teltboligen – det privilegium var forbeholdt ypperstepræsten. Alligevel er der ikke noget der tyder på at Moses beklagede sig over denne ændring. Han støttede derimod loyalt Aron i hans nye opgave som ypperstepræst. (2 Mosebog 33:7-11; 40:34, 35) Hvad kan vi lære af det? “Værdsæt de privilegier du har, men forsøg ikke at samle på eller klamre dig til privilegier,” sagde bror Jackson.
“Bliver du skræmt af lyden af et blad?” Det var titlen på det foredrag der blev holdt af Kenneth Flodin, der er hjælper i Undervisningsudvalget under Det Styrende Råd. Han anerkendte at eleverne måske kommer ud for situationer der virker skræmmende, som for eksempel forfølgelse eller udfordrende opgaver. Ved at bruge et udtryk fra Tredje Mosebog 26:36 tilskyndede han eleverne til ikke at betragte situationen som helt umulig at klare, men blot som et vissent blad. Bror Flodin fremhævede Paulus, der var i stand til at udholde mange prøver fordi han stolede på Jehova. – 2 Korinther 1:8, 10.
“Hvad søger du?” Mark Sanderson, der er medlem af Det Styrende Råd, holdt det næste foredrag. Han talte om princippet i Ordsprogene 13:12, hvor der står: “Langvarig forventning gør hjertet sygt.” Mange oplever desværre kun skuffelser gennem hele livet fordi de søger noget de måske aldrig opnår, såsom at blive rig eller berømt.
På Jesus’ tid var der mange der havde falske forhåbninger vedrørende Johannes Døber. (Lukas 7:24-28) De håbede måske at han var en filosof der ville fremholde sofistikerede, abstrakte læresætninger. Hvis det var tilfældet, var de blevet skuffet, for Johannes forkyndte et konkret budskab om sandheden. Andre har måske søgt en mand med en imponerende fremtoning. Men Johannes gik i den slags tøj som fattige gik i. De der søgte en profet, blev derimod ikke skuffet, for Johannes var ikke blot profet, men også forløberen for Messias! – Johannes 1:29.
Bror Sanderson fremhævede det eleverne kunne lære af eksemplet, og opfordrede dem til at søge det rigtige. I stedet for at søge anerkendelse eller forvente særbehandling i deres opgave er det bedre at fokusere på at bruge det de har lært, til gavn for andre. Det kan de gøre ved at fortælle brødrene og søstrene om det de har lært på Gilead, ved at styrke deres tro og ved at elske dem. Bror Sanderson sagde: “Hvis du søger at være en ydmyg tjener for dine brødre og søstre og gør dit bedste for at udføre Jehovas vilje, så vil du aldrig blive skuffet.”
“Dæk behovet hos dem der hungrer.” James Cauthon, der er lærer i Afdelingen for Teokratiske Skoler, holdt et foredrag med denne titel. Bror Cauthon påpegede at alle hungrer efter kærlighed, påskønnelse og anerkendelse. Selv Jesus havde et sådant behov, og Jehova dækkede det med de kærlige ord han udtalte ved Jesus’ dåb. – Mattæus 3:16, 17.
Jehova har givet os kraft til at opmuntre og styrke andre gennem vores ord, og han forventer at vi bruger denne kraft. (Ordsprogene 3:27) “Gør en bevidst indsats for at se det gode i andre, og giv ofte udtryk for det,” tilskyndede bror Cauthon. Oprigtig ros vil vise vores trosfæller at deres indsats er værdsat.
“God – lige til sidste dråbe.” Mark Noumair, der er hjælper i Undervisningsudvalget, var næste taler på programmet. Ved hjælp af Paulus’ eksempel opmuntrede bror Noumair eleverne til ikke at være tilfredse med kun at gøre det der som minimum kræves af dem. Nej, ligesom Paulus vil de finde sand glæde når de fuldt ud ofrer sig for andre. – Filipperne 2:17, 18.
Selv når Paulus kom ud for prøvelser, gav han ikke op. Paulus kæmpede energisk indtil sin død. Han brugte så at sige sig selv – lige til sidste dråbe. Med overbevisning kunne han derfor sige: “Jeg har fuldendt løbet.” (2 Timoteus 4:6, 7) Bror Noumair opfordrede eleverne til at efterligne Paulus ved loyalt at støtte Rigets arbejde i deres opgave.
Oplevelser. Michael Burnett, der også er lærer på Gilead, stod for det næste programpunkt, hvor nogle af eleverne viste situationsspil af oplevelser som de havde haft i forkyndelsen mens de var i Patterson.
Igen og igen fik eleverne gode resultater ved at være opmærksomme på de muligheder der var for at forkynde, og ved at bestræbe sig for at tale om sandheden på det sprog der taler til hjertet – det vil sige folks modersmål. For eksempel fik en elev at vide at der var mange spansktalende i det distrikt hvor han skulle forkynde. Inden han en dag skulle ud i forkyndelsen, lærte han derfor nogle få ord på spansk ved hjælp af appen JW Language. Lige præcis den dag mødte han en mand på gaden der talte spansk. Med den smule spansk eleven kunne, indledte han en samtale der førte til at der blev oprettet et bibelstudium med manden og fire af hans familiemedlemmer.
Interview. William Turner, jr., der er hjælper i Tjenesteudvalget under Det Styrende Råd, interviewede fire elever om deres erfaringer inden de kom på Gilead, og om den undervisning de havde fået på skolen.
Eleverne nævnte nogle punkter fra pensummet som de syntes var opmuntrende. Eksempelvis fortalte en elev hvad han havde lært af beretningen i Lukas kapitel 10. De 70 disciple der blev sendt ud af Jesus, glædede sig over at de havde gode resultater i forkyndelsen. Jesus frydede sig med sine disciple. Han lærte dem dog at de ikke kun skulle basere deres glæde på resultater, men først og fremmest på at de vidste at Jehova glædede sig over deres indsats. Det minder os om at ægte glæde ikke afhænger af vores omstændigheder, men af om vi har Jehovas godkendelse.
Bror Turner anvendte ordene i Filipperbrevet 1:6 på eleverne og forsikrede dem om at Jehova har påbegyndt “den gode gerning” i dem, og at han fortsat vil være med dem.
“Hold blikket rettet mod Jehova.” Samuel Herd, der er medlem af Det Styrende Råd, holdt det afsluttende foredrag. Han slog fast at vi ikke rent bogstaveligt kan se Jehova. Så hvordan kan vi holde blikket rettet mod ham?
En måde hvorpå vi kan se Jehova, er ved at undersøge hans skaberværk, for det lærer os noget om ham. Derudover har Jehova oplyst “[vores] hjertes øjne”. (Efeserne 1:18) Jo mere vi læser i Bibelen, jo mere lærer vi om Jehova. Og når vi lærer mere om Jehova, føler vi os nærmere knyttet til ham.
Det er især godt at gå i dybden med evangelierne, for de giver os et klart billede af Jehova gennem det hans søn sagde og gjorde. Jesus genspejlede Jehovas personlighed så nøjagtigt at han kunne sige: “Den der har set mig, har også set Faderen.” – Johannes 14:9.
Bror Herd opmuntrede tilhørerne til ikke blot at se Jehova gennem Jesus’ eksempel men også efterligne det de ser. For eksempel kan vi ligesom Jesus, der anstrengte sig for at dække andres behov, gøre alt hvad vi kan, for at give andre del i den åndelige føde vi har fået.
Hvad bliver resultatet når vi holder blikket rettet mod Jehova? Vi kan have samme tillid som salmisten, der skrev: “Jeg har bestandig holdt mig Jehova for øje. Fordi han er ved min højre, bliver jeg ikke bragt til at vakle.” – Salme 16:8.
Afslutning. Efter at eleverne havde modtaget deres diplomer, læste en af dem et brev op der udtrykte klassens dybe taknemmelighed. Derefter afsluttede bror Jackson med at sige til eleverne at de ikke skulle føle at alt hvad de tager frem i deres undervisning, skal være nyt og dybsindigt. For det meste vil de bare minde deres brødre og søstre om ting de allerede ved. Bror Jackson understregede også hvor vigtigt det er at være ydmyg. Frem for at rette opmærksomheden mod dem selv eller deres gileadundervisning skal eleverne rette opmærksomheden mod Bibelen og vores bibelske publikationer. Så i stedet for at tage modet fra dem der måske aldrig får mulighed for at komme på Gileadskolen, kan eleverne opmuntre deres trosfæller ved at hjælpe dem til at få gavn af den åndelige føde de har adgang til. Alle der overværede programmet, følte sig opmuntret og var besluttede på at tjene deres brødre og søstre.