Den 13. september 2014 var der afslutningshøjtidelighed for den 137. klasse på Vagttårnets Bibelskole Gilead. Afslutningen foregik på Jehovas Vidners uddannelsescenter i Patterson, New York. Denne skole oplærer forkyndere der allerede har stor erfaring, til at blive dygtigere til at styrke de menigheder og afdelingskontorer de bliver sendt til. I alt overværede 12.333 programmet, enten ved at være til stede i Patterson eller via videotransmission til forskellige steder i Canada, Jamaica, Puerto Rico og USA.

Samuel Herd, der er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, var ordstyrer for programmet. I sine indledende bemærkninger fokuserede han på at Jehovas tanker er langt højere end vores. (Esajas 55:8, 9) Han sagde at selv efter at gileadeleverne i fem måneder havde fyldt deres sind med Guds tanker, havde de kun kradset i overfladen. De havde kun lært “omridset af [Guds] veje” at kende. (Job 26:14) Bror Herd nævnte også at det gavner os hver gang vi mødes for at drøfte Guds tanker, og at dette program ikke ville være en undtagelse.

“Åndens frugt er ... tålmodighed.” (Galaterne 5:22, da. aut. © DDB 1992) John Larson, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i USA, fremhævede to måder hvorpå vi kan vise tålmodighed, der er en del af åndens frugt. For det første skal vi være tålmodige med Jehova mens han oplærer og hjælper os til at blive faste og stærke i troen. (1 Peter 5:10) Abraham var et godt eksempel i at vise tålmodighed mens Jehova oplærte ham, og til sidst opfyldte Jehova det løfte han havde givet ham. – Hebræerne 6:15.

For det andet er vi nødt til at være tålmodige med os selv. Efter at eleverne er blevet undervist på Gilead, forventer de måske for meget af sig selv. Hvis tingene ikke går så godt lige efter at de er begyndt på deres opgave, kunne de måske tænke: ‘Hvad er der galt med mig?’ På baggrund af sin egen erfaring forsikrede bror Larson dem om at de kan overvinde udfordringer ved at være tålmodige med sig selv og fortsat være flittige mens Gud færdiggør sin oplæring af dem. – Hebræerne 6:11, 12.

“Lad jeres hjerte forblive ydmygt, og lev evigt!” Anthony Morris fra Det Styrende Råd baserede sit tema på den sidste del af Salme 22:26, hvor der står: “Må jeres hjerter leve for evigt.” For at modtage denne velsignelse må vi være ydmyge. Bror Morris understregede at det er nødvendigt at være ydmyge hvis Jehova skal kunne bruge os. Alle, selv nogle der har været kristne i mange år, kan miste fornemmelsen af hvor vigtigt det er at efterligne Jesus Kristus. – 2 Peter 1:9.

I Bibelen er der eksempler på nogle der viste ydmyghed, og nogle der ikke gjorde. Herodes Agrippa tog arrogant imod folkets smiger da de viste ham en ære som kun tilkom Gud. Jehovas engel slog ham, og “han blev ædt op af orme”. (Apostelgerninger 12:21-23) I modsætning hertil blev Peter hverken vred eller fornærmet da han blev irettesat af Jesus for ‘ikke at tænke Guds tanker, men menneskers’. (Mattæus 16:21-23) Han tog imod retledningen og blev et eksempel i at være ydmyg. – 1 Peter 5:5.

Nogle af eleverne vil komme til at tjene på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer, og bror Morris advarede dem om at hvis ikke de er ydmyge, vil de blive ulykkelige i deres opgave. Men det kan være svært at opdage sin egen mangel på ydmyghed. For at understrege sin pointe fortalte han at der for mange år siden var en ældste der blev vejledt fordi han manglede ydmyghed. Han skrev til afdelingskontoret: “Jeg er den mest ydmyge mand jeg kender.” Bror Morris tilskyndede eleverne til ikke at få en sådan indstilling. De vil fortsat være ydmyge hvis de undgår at tillægge sig selv en overdreven stor betydning og i stedet anerkender at det er Jehova Gud og Jesus Kristus der har myndigheden.

“Han ‘giver ikke ånden efter mål’.” (Johannes 3:34) Michael Burnett, der er lærer på Gilead, mindede eleverne om at den hellige ånd vil hjælpe dem til at tackle de udfordringer og bekymringer de vil komme ud for i deres opgaver. Guds ånd satte Bezalel i stand til at klare de udfordringer han havde i forbindelse med opførelsen af teltboligen. (2 Mosebog 35:30-35) Ikke alene forbedrede den hellige ånd hans naturlige evner som kunsthåndværker, men den hjalp ham også til at kunne undervise andre. Den hellige ånd kan gøre det samme for gileadeleverne, især hvis de følger de bibelske principper for undervisning, som de lærte på skolen.

På Bezalels tid spillede de israelitiske kvinder en vigtig rolle i forbindelse med at opføre teltboligen. (2 Mosebog 35:25, 26) Søstrene i klassen har også vist sig at være til stor gavn ved at de støtter deres mænd. Bror Burnett rundede foredraget af med følgende råd til eleverne: “Afvej dine evner med ydmyghed og en lydig indstilling. Gør du det, vil Jehova give dig rigeligt af sin ånd.”

“Vil du danse med mig?” Mark Noumair, der assisterer Undervisningsudvalget, talte over dette tema ved at henvise til det der skete dengang kong David fik pagtens ark bragt til Jerusalem. (2 Samuel 6:12-14) Ydmygt dansede David med “sine tjeneres trælkvinder” mens arken blev transporteret til sit bestemmelsessted. (2 Samuel 6:20-22) Disse trælkvinder ville aldrig glemme den dag kong David dansede med dem. Bror Noumair opfordrede derefter eleverne til at ‘danse med trælkvinderne’. Han spurgte: “Vil du blive kendt for at hjælpe dem der har lidt eller slet intet ansvar? ... Vil du værdsætte andre for deres åndelige egenskaber?”

Eleverne efterligner Jehova hvis de i lighed med David fortsat viser andre kærlighed. (Salme 113:6, 7) Selv hvis nogle af dem de er sammen med i hverdagen, ikke er ydmyge, må eleverne ikke tillade at andres ufuldkommenheder påvirker dem. Bror Noumair sagde: “Se dig selv som en af de mindre.” Og han tilføjede: “Du skal behandle Jehovas får på samme måde som han ville behandle dem.”

“Forkynd ved enhver passende lejlighed.” William Samuelson, der fører tilsyn med Afdelingen for Teokratiske Skoler, fremhævede apostlen Paulus som en der udnyttede enhver lejlighed til at forkynde den gode nyhed. (Apostelgerninger 17:17) Bror Samuelson introducerede nogle situationsspil hvor eleverne viste hvad de havde oplevet i tjenesten mens de var på Gilead. For eksempel mødte et ægtepar en kvindelig ekspedient i en fødevarebutik. De ventede indtil der ikke var så travlt i butikken, hvorefter de viste filmen Hvorfor studere Bibelen? De viste hende også jw.org, hvor hun kunne finde oplysninger på laotisk, som var hendes modersmål. Parret havde mulighed for at vende tilbage og følge op på interessen.

“Stil jer fortsat til rådighed for Rigets arbejde.” William Nonkes, der arbejder i Tjenesteafdelingen på Afdelingskontoret i USA, interviewede fire af eleverne. I tråd med den indstilling der beskrives i Esajas 6:8, havde de i forvejen stillet sig til rådighed for Rigets arbejde, men skolen har forberedt dem til at gøre det i endnu højere grad. Søster Snolia Maseko fortalte at Gilead havde gjort det klart for hende at hun på nogle områder kunne gøre forbedringer, især i forhold til hvordan man bruger tiden klogt, også efter en hel dag i tjenesten. Hun sagde: “Undervisningen har lært mig at jeg kan klare meget mere end jeg troede var muligt.” Bror Dennis Nielsen fortalte hvordan det der står i Zefanias 3:17, kunne hjælpe ham til ikke at blive modløs i forkyndelsen. Bror Nielsen sagde: “Hvis min tjeneste er uden resultater, må jeg huske at Jehova jubler fordi jeg viser at jeg elsker ham, og jeg må gøre det samme.”

“Se nøje på himmelens fugle.” (Mattæus 6:26) Stephen Lett fra Det Styrende Råd holdt programmets hovedtale. På baggrund af det Jesus sagde om at vi nøje skulle se på fuglene, eller nøje studere dem, forklarede bror Lett flere ting vi kunne lære af dem. – Job 12:7.

Eksempelvis sørger Jehova for mad til fuglene, og han vil også sørge for os. Vi er en del af “Guds husstand”, og han forsikrer os om at han “sørger for sine egne”. (1 Timoteus 3:15; 5:8) Vi skal selvfølgelig også gøre en indsats. Ligesom fuglene må søge efter den føde Jehova tilvejebringer, må vi blive ved med “først at søge riget” for at opnå hans velsignelse. – Mattæus 6:33.

Bror Lett nævnte også at mange fugle kommer med et advarselsskrig når de fornemmer at der er fare på færde. Vi advarer også andre når det er nødvendigt, for eksempel hvis en bror “uforvarende begår et eller andet fejltrin”. (Galaterne 6:1) Og gennem vores forkyndelse advarer vi folk om “Jehovas store dag” der hastigt nærmer sig. (Zefanias 1:14) Med et andet eksempel forklarede bror Lett at ligesom trækfugle flyver over høje bjerge, overvinder vi også bjerglignende hindringer med Jehovas hjælp. – Mattæus 17:20.