Lørdag den 8. marts 2014 var der afslutningshøjtidelighed for den 136. gileadklasse, hvis elever havde gennemgået et femmåneders intensivt bibelkursus. På denne skole lærer erfarne forkyndere at være mere effektive i tjenesten og at styrke troen hos andre Jehovas Vidner. I alt overværede 11.548 programmet, enten ved at være til stede på Jehovas Vidners uddannelsescenter i Patterson, New York, eller via videotransmission til forskellige steder i Canada, Jamaica, Puerto Rico og USA.

“Bevar denne indstilling i jer.” David Splane, der er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, og som var programmets ordstyrer, baserede det indledende foredrag på Filipperbrevet 2:5-7: “Bevar denne indstilling i jer som også var i Kristus Jesus.” Da Jesus var på jorden, gik han ikke op i “at være noget” i samfundets øjne, men gav ydmygt sig selv helt og fuldt i tjenesten for Gud.

For eksempel afviste Jesus alle Djævelens fristelser med ordene “der står skrevet”, idet han citerede fra en tale Moses havde holdt for Israels nation. (Mattæus 4:4, 7, 10; 5 Mosebog 6:13, 16; 8:3) Selvom Jesus kunne have udtalt sig på baggrund af den myndighed han havde som Guds salvede søn, viste han ydmygt at han værdsatte den indsats Moses havde gjort. På samme måde skulle vi anerkende andres evner og være gavmilde med ros.

Bror Splane fremhævede også hvordan Jesus viste den rette indstilling i den sidste tid han blev oplært her på jorden. Jesus sagde i en bøn: “Jeg har herliggjort dig på jorden, idet jeg har fuldført den gerning du har givet mig at gøre. Så herliggør du mig nu, Fader, hos dig selv med den herlighed som jeg havde hos dig før verden blev til.” (Johannes 17:4, 5) Jesus prøvede ikke at få yderligere privilegier. Han anmodede kun om at få sin tidligere stilling igen, “få sit gamle job igen”, når han vendte tilbage til himlen. Gileadeleverne kunne efterligne Jesus ved at fokusere på tjenesten, ikke på status, og være tilfredse, selv hvis de ikke får yderligere privilegier når de vender tilbage til deres tildelte opgaver.

“Du vil ikke fortryde de ofre du bringer.” William Malenfant, der assisterer Det Styrende Råds Undervisningsudvalg, tilskyndede eleverne til at følge apostlen Paulus’ eksempel i selvopofrelse. Paulus ærgrede sig ikke over det han havde givet afkald på for at tjene Gud, men sagde: “Idet jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran, jager jeg frem mod målet.” – Filipperne 3:13, 14.

Eleverne efterligner Guds trofaste tjenere i både fortiden og nutiden når de bringer ofre uden at fortryde det. Bror Malenfant citerede Clara Gerber Moyer, der allerede som barn begyndte at tjene Jehova. Hun skrev: “Det er et privilegium at kunne se tilbage på 80 års indviet tjeneste – uden at fortryde. Hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg bruge det på samme måde.”

“Forkynd Riget sammen med engle og som engle.” Gerrit Lösch, der er medlem af Det Styrende Råd, hjalp eleverne til at værdsætte to særlige privilegier som forkyndere kan glæde sig over. For det første tjener de som Guds engle når de forkynder den gode nyhed om Riget. Det hebraiske og græske ord Bibelen bruger for “engel”, kan nemlig også oversættes med “sendebud”. For det andet forkynder eleverne den gode nyhed under de himmelske engles ledelse, præcis som disciplen Filip gjorde. – Apostelgerninger 8:26-35.

Bror Lösch fortalte derefter nogle oplevelser som Jehovas Vidner har haft i forkyndelsen. Han nævnte for eksempel Gabino, et Vidne i Mexico. Han bankede på en dør fire gange, selvom han normalt kun banker på en enkelt gang eller to. Manden der åbnede døren, fortalte Gabino at han havde været ved at tage sit eget liv. “Da du bankede på fjerde gang,” sagde manden, “havde jeg løkken om halsen. Men jeg tog den af for at lukke op. Tak fordi du blev ved med at banke på. Hvis ikke du havde gjort det, ville jeg have hængt mig.”

Oplevelser som denne kan nogle gange skyldes tilfældigheder, men ofte forholder det sig ikke sådan. De er derimod vidnesbyrd om at Guds engle leder det globale forkyndelsesarbejde. – Åbenbaringen 14:6.

“Den der nyder ære, vil blive velsignet.” Michael Burnett, der er lærer på Gileadskolen, behandlede dette tema ved at bruge eksemplet med Jabez, en efterkommer af Juda, der “nød større ære end sine brødre”. Jabez bad Gud om at ‘velsigne ham og gøre hans område større’, om at ‘Guds hånd ville være med ham’, og om at ‘Gud ville gribe ind mod ulykke’. – 1 Krønikebog 4:9, 10.

Eleverne kan efterligne Jabez, der ‘nød ære’, ved at bede specifikke bønner og især ved at anmode Gud om at hjælpe dem til at opfylde formålet med den oplæring de har fået på Gilead. De kan også med rette bede Gud om at beskytte dem mod ulykke, ikke ved at skåne dem fuldstændigt for følgerne, men ved at hjælpe dem til at undgå at blive overvældet af sorg eller ondskabens virkninger. Gud besvarede Jabez’ bøn, og han vil gøre det samme for eleverne på Gilead.

“Lad din ild brænde.” Mark Noumair, der er lærer på Gilead og assisterer Undervisningsudvalget, brugte Første Thessalonikerbrev 5:16-19 som grundlag for sit foredrag. Ligesom et bogstaveligt bål har brug for brændsel, ilt og varme for at blive ved med at brænde, må eleverne også benytte tre elementer for at bevare deres brændende entusiasme for tjenesten.

For det første: “Glæd jer altid.” (1 Thessaloniker 5:16) Eleverne kan opnå glæde – der er som brændsel for deres entusiasme – ved at meditere over den velsignelse det er at være godkendt af Jehova. For det andet: “Bed uophørligt.” (1 Thessaloniker 5:17) Bøn er ligesom ilt, der er nødvendigt for at holde et bål i live. Vi må gøre vores bønner længere og udøse vores hjerte for Gud. For det tredje: “Sig tak i forbindelse med alt.” (1 Thessaloniker 5:18) Et taknemmeligt hjerte giver et varmt forhold til Jehova og til vores brødre. “Bevar den varme følelse af værdsættelse,” sagde bror Noumair, “som en modsætning til pessimismens kulde.”

“Lovsyng Jehova sammen med himlene.” Sam Roberson, der underviser på flere teokratiske skoler, baserede sit foredrag på passager i Bibelen der viser at solen, månen og stjernerne lovsynger Jehova. (Salme 19:1; 89:37; 148:3) Han fortalte at eleverne også har haft det privilegium at lovsynge Jehova, hvorefter der blev vist rekonstruktioner af oplevelser de for nylig havde haft i forkyndelsen. En elev havde for eksempel takket en mand i kørestol der havde vist værdsættelse af at eleven havde holdt tilbage for ham så han kunne komme over gaden. Det førte til en samtale, og manden tog imod tilbuddet om et gratis bibelstudium. I forbindelse med studiet, som gileadeleven ledte de følgende uger, fik han mulighed for at forkynde for nogle af dem der besøgte manden. Det endte med at yderligere syv bibelstudier blev oprettet som et resultat af den første samtale.

“Guddommelig undervisning hjælper dig til at vokse.” Donald Gordon, der assisterer Udgiverudvalget, interviewede to ægtepar fra klassen. En af brødrene forklarede hvordan Efeserbrevet 3:16-20 blev fremhævet gennem hele skoleforløbet. Ved at være ydmyge og imødekommende og ved at forstå at Jehova stadig har meget arbejde til hver eneste af sine tjenere, ville de blive styrket. En af søstrene nævnte at en lærer havde tilskyndet dem til ikke at være som en stor fisk i en lille bowle, hvor der ikke er plads til at vokse, men som en lille fisk i et stort ocean. Hun sagde: “Det lærte mig at hvis jeg opfører mig som en af de mindre i Jehovas organisation, så vil han hjælpe mig til at vokse åndeligt.“

“Måtte Jehova huske dig med gunst.” Mark Sanderson, der er medlem af Det Styrende Råd, holdt programmets hovedtale. Han havde hentet sit tema fra Nehemias’ bøn: “Min Gud, husk det til gunst for mig.” (Nehemias 5:19; 13:31) Det var ikke fordi Nehemias var bekymret for at Jehova på en eller anden måde ville glemme ham og hans tjeneste for Gud. Han bad derimod Gud om at huske ham for det gode han havde gjort, og at velsigne ham.

Eleverne kan også have tillid til at Jehova vil huske dem “med gunst” hvis de anvender de vigtige ting de har lært på Gilead. For eksempel skulle de lade deres helhjertede kærlighed til Jehova være den stærkeste drivkraft i deres tjeneste. (Markus 12:30) Abraham elskede Jehova af hele sit hjerte, og det var med varme følelser Gud huskede ham. Selv efter at Abraham havde været død i omkring tusind år, omtalte Gud ham som “min ven”. – Esajas 41:8.

Bror Sanderson mindede dernæst eleverne om at elske deres næste, især deres åndelige brødre og søstre. (Markus 12:31) Ligesom den barmhjertige samaritaner, der ’gjorde sig selv til næste for den mand der faldt blandt røverne’, skulle de tage initiativet og træde til når nogen havde brug for hjælp. (Lukas 10:36) For at illustrere pointen brugte han eksemplet med Nicholas Kovalak, der havde været elev på Gileadskolen, og som havde tjent som områdetilsynsmand. Bror Kovalak var kendt for sin varme og kærlige personlighed. Han opmuntrede engang en rejsende tilsynsmand og hans kone til at være flittige i tjenesten og brugte udtrykket: “Først på dagen, først på ugen, først på måneden, først på året.” Efter at have været sammen med dem et par dage, sagde han dog til søsteren: “Glem hvad jeg sagde. Du gør allerede mere end rigeligt. Sæt tempoet lidt ned så du kan holde til det.” Hans venlige, medfølende råd har hjulpet søsteren til at fortsætte i heltidstjenesten i mange år.

Til sidst tilskyndede bror Sanderson eleverne til at opfylde formålet med den undervisning de havde fået, ved at oplære og undervise andre. (2 Timoteus 2:2) På den måde kunne de i deres tildelte opgave styrke og støtte brodersamfundet i forvisning om at Jehova vil huske dem for det gode de gør. – Salme 20:1-5.

Afslutning. Da eleverne havde modtaget deres diplomer, oplæste en af dem et takkebrev fra klassen. Derefter afsluttede 15 af eleverne programmet med en a cappella-version af sang nummer 123, “Hyrder er gaver”, fra Syng for Jehova.