Tusinder besøger Afdelingskontoret i Centralamerika
I 2015 besøgte næsten 175.000 gæster Afdelingskontoret i Centralamerika i Mexico for at få en rundvisning – et gennemsnit på 670 hver arbejdsdag! Mange af gæsterne ankom i store grupper efter at have rejst i flere dage i lejede busser. Nogle havde planlagt deres tur måneder i forvejen.
“Betelprojektet”
For nogle indebar det personlige ofre at besøge afdelingskontoret, der bliver kaldt Betel. For eksempel havde de fleste Jehovas Vidner i en menighed i staten Veracruz ikke råd til at betale for den 550 kilometer lange bustur. Derfor lavede de en plan de kaldte “Betelprojektet”. De delte sig op i grupper og tilberedte madretter som de solgte. De tjente også penge på genbrugsflasker. Efter tre måneder havde de tjent nok til at kunne tage afsted.
Var det alle anstrengelserne værd? Det syntes de bestemt det var. For eksempel skrev Lucio, en ung mand fra menigheden: “Vores tur til Betel motiverede mig til at sætte flere åndelige mål, og nu gør jeg endnu mere i menigheden.” Og Elizabeth på 18 siger: “På Betel kunne jeg virkelig se og mærke den ægte kærlighed der kendetegner dem der tjener Jehova. Jeg fik lyst til at gøre mere for Jehova, så jeg er begyndt i heltidstjenesten.”
Der kommer flere tusind
Nogle gange kommer der flere tusind gæster samme dag for at få rundvisning. De der tager sig af rundvisningerne, gør alt hvad de kan, for at gæsterne kan blive godt modtaget. “Det er opmuntrende at se at der kommer så mange,” siger Lizzy. “Det styrker min tro når jeg ser gæsternes værdsættelse og hører om de ofre de har bragt for at kunne besøge afdelingskontoret.”
For at kunne modtage alle de mange gæster der kommer, er der også nogle der ellers har en anden opgave på Betel, der er med til at vise rundt. Selvom det er forbundet med ekstra arbejde, nyder de at være med til at tage imod gæsterne. “Når jeg har givet en rundvisning og bagefter ser hvor glade folk er, så synes jeg at det er det hele værd,” siger Juan.
“Børnene elsker det”
Børnene er også glade for at besøge Betel. Noriko, der arbejder i Computerafdelingen, siger: “Når jeg viser rundt, spørger jeg børnene om de kunne tænke sig at komme på Betel. Det svarer de alle sammen ja til!” Et af børnenes favoritsteder er det sted hvor der står nogle figurer af Lucas og Sofie, animationsfigurerne fra serien Bliv Jehovas ven. Her kan de få taget billeder mens de står ved siden af dem. “Børnene elsker det,” siger Noriko.
Mange børn giver udtryk for hvor meget de værdsætter det der bliver gjort på Betel. For eksempel havde Henry, en lille dreng fra Mexico, puttet penge i en sparegris så han kunne give dem i bidrag når han besøgte Betel. “Vær sød at bruge de her penge på at lave flere bøger og blade,” skrev han på en lille seddel der lå sammen med hans bidrag. Og han tilføjede: “Tak fordi I arbejder for Jehova.”
Du er også velkommen
Jehovas Vidner tilbyder gratis rundvisninger på deres kontorer og trykkerier i hele verden. Hvis du har lyst til at besøge et afdelingskontor, skal du være hjertelig velkommen! Vi er sikre på at du vil synes om det. Du kan finde flere oplysninger om rundvisninger under OM OS > KONTORER OG RUNDVISNINGER.