The Treasure City viser “Guds gave til mennesker”
Cluj-Napoca, en af Rumæniens største byer, er kendt som The Treasure City. Under bogmessen Gaudeamus, der blev holdt i ovennævnte by fra den 20. til den 24. april 2016, gjorde Jehovas Vidner opmærksom på de moralske og åndelige værdier der findes i Bibelen. De havde en stand på messen og talte med tusinder af besøgende der var interesseret i vores film, bibelske publikationer og bibler der var udstillet.
Flere skoler havde arrangeret ture til messen, og lærere sørgede for at deres elever besøgte Jehovas Vidners stand. Eleverne var især glade for at se vores animationsfilm fra serien Bliv Jehovas ven, og mange af dem ville gerne have et eksemplar af Min bibelhistoriebog og brochuren Undervis dine børn. En pædagog så vores animationsfilm og sagde til sin kollega: “Vi må sørge for at få adressen på denne hjemmeside [www.pr418.com] så vi kan vise børnene alle tegnefilmene.”
Elever i teenagealderen var duperet over vores whiteboard-animationer som blev vist på tablets. De kunne blandt andet se Er det ægte kærlighed?, Bruger du de sociale medier smart? og Slå en mobber uden at slås.
En ortodoks præst og hans kone besøgte standen flere gange og fik Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter og nogle brochurer. Præsten sagde at han var imponeret over “Bibelordbogen” i oversættelsen og de mange troværdige kilder oversætterne havde brugt. Han gav Vidnerne sit telefonnummer og bad dem om at kontakte ham så de kunne fortsætte deres bibeldrøftelser.
Præstens kone spurgte hvor hun på hjemmesiden jw.org kunne finde noget for børn, og blev henvist til sektionen “Børn”. Derefter så hun filmen Vær ærlig, som hun rigtig godt kunne lide. Da hun havde set den og andet på hjemmesiden, kaldte hendes mand den for “Guds gave til mennesker”.