I de senere år er et stort antal flygtninge fra Afrika, Mellemøsten og Sydasien strømmet til Europa. For at hjælpe dem arbejder statslige institutioner og lokale frivillige med at sørge for mad, husly og lægehjælp.

Flygtninge har naturligvis brug for andet og mere end fysisk hjælp. Mange af dem lider af traumer og har derfor også brug for trøst og håb. Jehovas Vidner i Centraleuropa forsøger at dække disse behov ved at lytte til flygtningene og dele trøstende tanker fra Bibelen med dem.

Siden august 2015 har Jehovas Vidner fra over 300 menigheder i Østrig og Tyskland gjort en særlig indsats for at trøste flygtninge. De har lagt mærke til at flygtninge især gerne vil drøfte Bibelens svar på følgende spørgsmål:

• Hvorfor er der så mange lidelser?

• Hvad sker der efter døden?

• Hvad er den gode nyhed fra Bibelen?

• Har Gud et navn?

• Hvem er Jehovas Vidner?

Mellem august og oktober 2015 havde lokale Vidner bestilt mere end fire tons bibelsk litteratur fra Afdelingskontoret i Centraleuropa og tilbudt litteraturen gratis til flygtningene.

Mange af flygtningene taler kun deres modersmål. Vidnerne gør derfor brug af hjemmesiden jw.org der indeholder artikler og film på hundredvis af sprog. “Undertiden kommunikerer vi ved hjælp af gestus, billeder eller tegninger,” siger Matthias og Petra, to forkyndere der har stillet sig til rådighed i Erfurt, Tyskland. De bruger også JW Language, en app til undervisning i sprog der hjælper Jehovas Vidner til at forkynde Bibelens budskab på en flygtnings modersmål. Andre bruger appen JW Library hvor man på forskellige sprog kan læse skriftsteder og vise film.

“Folk stimlede sammen omkring os,” fortæller et ægtepar fra Schweinfurt, Tyskland. “I løbet af to og en halv time havde flygtninge taget imod omkring 360 stykker litteratur. Mange af dem takkede for det med et let buk.” “Flygtningene er lykkelige for at nogen viser dem interesse,” siger Wolfgang, der virker i Diez, Tyskland. “Sommetider beder de om litteratur på fem eller seks sprog.”

Mange begynder straks at læse en publikation, mens andre vender tilbage for at takke forkynderne. “To unge mænd tog imod noget litteratur,” fortæller Ilonca, en forkynder i Berlin. “En halv time senere kom de tilbage med en gave i form af et stykke brød. De undskyldte at de ikke havde noget andet de kunne udtrykke deres taknemmelighed med.”

Socialarbejdere, embedsmænd og lokale beboere værdsætter Jehovas Vidners frivillige indsats. “Tak!” udbrød en socialarbejder der tager sig af omkring 300 flygtninge. “Mange tak for jeres store omsorg for hvordan udlændinge har det!” En anden socialarbejder i en flygtningelejr fortalte forkynderne at det betød meget at flygtningene fik noget meningsfyldt at læse på deres eget sprog, “for i øjeblikket består deres liv ikke af andet end tre måltider om dagen”.

Marion og hendes mand, Stefan, der bor i Østrig, forklarede formålet med deres frivillige arbejde for to politibetjente der patruljerede i området. Betjentene takkede dem og bad om to bøger. Marion siger: “Det sker gang på gang at politiet roser os for vores arbejde.”

En kvinde i Østrig der regelmæssigt giver ting og sager til en lejr, lagde mærke til at uanset vejr og vind var Vidnerne der for at hjælpe flygtningene. En dag sagde hun til dem: “Det er helt sikkert at flygtningene mangler materiel hjælp. Men mest af alt har de brug for håb. Og det er lige det I giver dem.”