Jehovas Vidner får en pris for at beskytte miljøet
Jehovas Vidners trykkeri i Mexico har fået miljøcertifikatet ‘Ren virksomhed’ for syvende år i træk.
Den 26. september 2012 overrakte regeringen i Mexico et særligt certifikat til Jehovas Vidner som anerkendelse “af den indsats [de] gør for at tage hensyn til miljøet og beskytte det”.
Miljøprogrammet ‘Ren virksomhed’ hjælper virksomheder til at udvikle sig miljørigtigt. Jehovas Vidner deltager i programmet hvert år, skønt der er tale om en nonprofitorganisation. En talsmand for trykkeriet i Mexico siger: “For at få dette miljøcertifikat må vi tydeligt vise at vores arbejdsmetoder og udledninger lever op til lokale miljøbestemmelser inden for syv kategorier: luft, vand, husholdningsaffald, farligt affald, sikkerhed, elektrisk energi og miljøkurser. Industrivirksomheder er ikke forpligtede til at deltage i programmet. Vi deltager frivilligt.”
Jehovas Vidner i hele verden gør alt hvad de kan, for at undgå at skade jordens dyrebare miljø.