Unge hjulpet til at klare mobning i skolen
Hugo, der er ti år, fik for nylig den pris der hedder Diana Award af en britisk velgørenhedsorganisation for at have hjulpet sine skolekammerater til at tackle mobning.
Hugo sagde: “Denne pris har jeg fået på grund af whiteboard-animationen Slå en mobber uden at slås. Jeg blev kun en god antimobber på grund af det jeg lærte af denne film på jw.org.”
Hugo viste først Slå en mobber-filmen for sine lærere. De var imponerede over den og sørgede for at gøre hjemmesiden jw.org tilgængelig for alle elever på skolen. Mange af de otte- til ti-årige på Hugos skole går nu jævnligt ind på hjemmesiden. De opdagede at den ikke bare hjalp dem til at tackle problemer som mobning, men at den også gav dem svar på spørgsmål som hvordan man får rigtige venner.
Strategier der hjælper unge
På en anden skole i England blev otte-årige Elijah mobbet. Han og hans familie så filmen Slå en mobber uden at slås og talte om den. Sammen indøvede de hvad han kunne sige og gøre når han blev mobbet. Det gav Elijah den selvtillid han behøvede for at tackle problemet på en god måde. I en emneuge om antimobning viste Elijahs klasselærer filmen for hele skolen.
Mobning er selvfølgelig ikke kun et problem i England. Det er noget der foregår i hele verden, og denne whiteboard-animation hjælper unge overalt.
I USA var Ivie på ti bange for en pige i klassen der mobbede hende. Men efter at Ivie havde set Slå en mobber-filmen, fik hun mod til at konfrontere sin klassekammerat med problemet. Ivie talte også med sin lærer, som hjalp hende til at klare situationen. Klassekammeraten sagde undskyld, og nu har hun og Ivie det fint sammen.
Det betyder meget for Jehovas Vidner at unge har det godt. Vi vil fortsætte med at udgive materiale der giver praktiske råd der kan hjælpe dem til at klare hverdagsproblemer som mobning.