Efter voldsomme regnskyl i det nordlige Italien sidst i november 2016 blev nogle landsbyer lige syd for byen Moncalieri oversvømmet med vand. Nogle steder stod vandet mere end en halv meter højt. “Vandet skånede ikke nogen eller noget,” skrev en avis. Omkring 1.500 beboere blev straks evakueret af de lokale myndigheder, og takket være redningsmandskabets hurtige indsats var der ingen dødsfald. Men mange familier led materielle tab.

Teams af lokale Jehovas Vidner gik straks i gang med at yde hjælp. De hjalp berørte familier med at skovle mudder og murbrokker ud af deres huse og redde møbler og personlige ejendele. Da et team med udstyr og varm mad stødte på en blokeret vej, lod myndighederne dem passere så de kunne hjælpe en nødstedt familie. Jehovas Vidner gav en hjælpende hånd til deres trosfæller og også til deres naboer der tilhørte andre trossamfund.

For eksempel blev kældrene i en boligejendom fuldstændig oversvømmet. Så snart redningsfolkene havde pumpet vandet væk, hjalp en stor gruppe af Jehovas Vidner en trosfælle der hed Antonio, og hans familie med at fjerne murbrokker fra deres kælder. Derefter hjalp de nogle andre beboere i ejendommen. De dannede en kæde af mennesker, og i løbet af nogle timer havde de tømt alle kældrene. Alle viste stor værdsættelse af deres hjælp. En af beboerne, Viviana, kom hen til Antonios kone og sagde med tårer i øjnene: “Vil I ikke nok takke jeres brødre på vores vegne – I er virkeligt noget helt særligt!”

I en landsby der var særligt hårdt ramt af oversvømmelsen, iagttog beboerne de teams af Jehovas Vidner der hjalp dem der var berørt af katastrofen. Det de så, gjorde så stort et indtryk på disse beboere at nogle af dem frivilligt meldte sig til at hjælpe nødhjælpsarbejderne og med glæde fulgte de instruktioner de fik af den ansvarlige for arbejdet.

En mands hus havde lidt betydelig skade, og hans garage var fyldt med mudder. Han var forbløffet over at se otte Jehovas Vidner arbejde uafbrudt i fire timer for at fjerne mudder og andet fra garagen. I taknemmelighed gav han nogle af arbejderne et kram og skrev en besked på de sociale medier for at udtrykke en tak for deres ‘uvurderlige hjælp’.

Et Jehovas Vidne beretter: “Vi hjalp flere af vores naboer der ikke er Jehovas Vidner, og hvoraf mange er i firserne. Nogle af dem havde tårer i øjnene da de gav udtryk for deres taknemmelighed over det vi havde gjort.” En af naboerne der er meget aktiv i den lokale katolske kirke, fortalte Vidnerne hvor stor pris han satte på deres hjælp, og tilføjede: “Det var storslået at se hvordan vi, trods vores forskellige religiøse opfattelser, gav hinanden en hjælpende hånd.” En anden mand sagde: “Jeg er ked af at I kun er kendt for at besøge folk søndag formiddag og ikke for den hjælp I giver.”