jw.org kan nu læses på mere end 300 sprog!
Hvis du klikker på listen over sprog på jw.org, kan du vælge mellem mere end 300 sprog – noget du sikkert ikke vil kunne på nogen anden hjemmeside!
Hvor stort er det antal i forhold til andre kendte sider? Tænk over følgende: I juli 2013 var FN’s hjemmeside tilgængelig på seks sprog. Europa, EU’s officielle hjemmeside, kunne læses på 24 sprog. Google understøttede 71 sprog, mens Wikipedia understøttede 287.
Det kræver mange timers arbejde at oversætte en hjemmeside til mere end 300 sprog! Meget af dette arbejde bliver udført af hundreder af Jehovas Vidner ud over hele jorden der ønsker at prise Jehova. De arbejder i teams der er organiseret for hvert sprog, og bruger deres evner til at oversætte den engelske tekst.
JW.ORG har mange siders information der bliver oversat til over 300 sprog, så det totale antal sider på hjemmesiden er enormt – over 200.000!
JW.ORG er ikke alene tilgængelig for mange, den er også populær. Det kan man se ud fra den rangliste over hjemmesider som er lavet af Alexa, et firma der analyserer global internettrafik. Kategorien “Religion og åndelige emner” indeholder en liste over omkring 87.000 hjemmesider, deriblandt hjemmesider for verdens største religioner, udgivere af religiøst læsestof og andre lignende organisationer. I juli 2013 rangerede jw.org som nummer to på listen! Øverst på listen er en kommerciel side der giver adgang til mange forskellige bibeloversættelser online.
I oktober 2013 var der i gennemsnit mere end 890.000 der besøgte hjemmesiden hver dag. Vi vil fortsætte med at gøre praktiske råd fra Bibelen tilgængelige for mennesker overalt, uden at det koster noget.