Vores synspunkter og praksis i forbindelse med begravelser er baseret på Bibelens lære, deriblandt følgende:

•   Det er normalt at sørge når man mister en af sine kære i døden. Jesus’ disciple sørgede da en der stod dem meget nær, døde. (Johannes 11:33-35, 38; Apostelgerninger 8:2; 9:39) Vi bruger derfor ikke en begravelse som en anledning til larmende festlighed. (Prædikeren 3:1, 4; 7:1-4) Derimod betragter vi den som en tid til at vise dyb medfølelse. – Romerne 12:15.

•   De døde er uden bevidsthed. Uanset vores etniske eller kulturelle baggrund undgår vi skikke og handlinger der er knyttet til den ikkebibelske forestilling om at de døde er ved bevidsthed og kan påvirke de levende. (Prædikeren 9:5, 6, 10) Det indbefatter skikke som overdådige begravelsesfester, højtideligholdelse af årsdagen for en begravelse, ofre til den døde, at tale til den døde og komme med anmodninger til vedkommende, samt enkeritualer. Vi undgår sådanne skikke og handlinger, for vi adlyder Bibelens påbud: “Skil jer ud, ... og hold op med at røre det urene.” – 2 Korinther 6:17.

•   Der er håb for de døde. Bibelen lærer at der vil finde en opstandelse sted, og at der vil komme en tid hvor døden ikke skal være mere. (Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 21:4) Dette håb hjælper os til at undgå ekstreme sørgeskikke, sådan som det var en hjælp for de første kristne. – 1 Thessaloniker 4:13.

•   Bibelen råder til beskedenhed. (Ordsprogene 11:2) Vi mener ikke at en begravelse skal være en lejlighed til ‘praleri’ med ens sociale eller økonomiske status. (1 Johannes 2:16) Vi arrangerer ikke overdådige begravelser hvis hovedformål er underholdning, eller hvor man benytter en meget kostbar kiste og dyr påklædning for at gøre indtryk på tilskuerne.

•   Vi prøver ikke at påtvinge andre vores holdning til begravelser. Derimod følger vi princippet om at ‘hver enkelt af os skal aflægge regnskab for sig selv over for Gud’. (Romerne 14:12) Men hvis vi får lejlighed til det, prøver vi “med mildhed og dyb respekt” at forklare hvad vi tror. – 1 Peter 3:15.

 Sted: Hvis familien ønsker at der skal holdes en begravelse, kan det foregå hvor som helst man ønsker det. Det kan være i en rigssal, i et privat hjem, i et kapel eller ved selve graven.

 Selve højtideligheden: Der bliver holdt et foredrag for at trøste de efterladte og forklare hvad Bibelen siger om døden og håbet om en opstandelse. (Johannes 11:25; Romerne 5:12; 2 Peter 3:13) I forbindelse med højtideligheden kan man mindes de gode egenskaber den afdøde havde, og måske fremhæve hvad man kan lære af den pågældendes trofaste eksempel. – 2 Samuel 1:17-27.

 Der kan synges en sang baseret på Bibelen. (Kolossenserne 3:16) Højtideligheden afsluttes med en trøstende bøn. – Filipperne 4:6, 7.

 Gebyr eller indsamlinger: Vi anmoder ikke vores trosfæller om penge for religiøse ydelser af nogen art, deriblandt begravelser, og vi foretager heller ikke pengeindsamlinger ved vores møder. – Mattæus 10:8.

 De tilstedeværende: Folk der ikke er Jehovas Vidner, er velkomne til at overvære en begravelse afholdt i en rigssal. Ligesom alle vores andre møder er sådanne begravelser åbne for offentligheden.

 Det er en afgørelse som hvert enkelt Jehovas Vidne selv må træffe ud fra sin bibeloplærte samvittighed. (1 Timoteus 1:19) Men vi deltager ikke i religiøse ceremonier som vi mener er i modstrid med Bibelen. – 2 Korinther 6:14-17.