Under covid-19-pandemien har vores brødre og søstre justeret de metoder de bruger for at fortælle andre om Bibelens trøstende budskab. I stedet for at forkynde offentligt eller henvende sig til folk ved deres dør forkynder de nu mest ved at ringe eller skrive breve. a Mange har været taknemmelige for henvendelserne, og det er helt tydeligt at Jehova har velsignet forkyndernes indsats. (Ordsprogene 16:3, 4) Her er nogle erfaringer fra bare ét land.

 Før pandemien havde Helen flere gange besøgt en ung, gift kvinde og tilbudt at studere Bibelen med hende. Men kvinden sagde nej tak hver gang. Dagen før en lockdown begyndte, gav Helen hende en bibel og bogen Hvad kan Bibelen lære os? Mens der var lockdown, tilbød Helen igen at studere Bibelen med den unge kvinde, men forklarede at det måtte foregå pr. telefon. Nu sagde kvinden ja. Hun blev virkelig glad for de samtaler de fik, og efter kort tid spurgte hun om ikke de kunne studere hver dag! Hun begyndte også at overvære menighedens møder via sin telefon. Nu er hun godt i gang med at rette sit liv ind efter Bibelens principper, og hun er endda begyndt at fortælle andre om det hun lærer.

 Nogle Jehovas Vidner i en menighed besluttede som en del af deres forkyndelse at skrive breve til politifolk i lokalsamfundet. I brevene sagde de tak for den værdifulde indsats politiet gør. Det overraskede betjentene meget. En af dem sagde til Jefferson, der er ældste i den lokale menighed: “Jeg troede ikke at Jehovas Vidner kunne lide politiet.” Den misforståelse fik Jefferson hurtigt fjernet. Politifolkene var så glade for den positive tone i brevene at de slog dem op ved døren til politistationen. “Det kan måske få andre til at se mere positivt på os,” sagde en anden betjent.

 Edna og Ednalyn er to pionersøstre. b De har ikke internetforbindelse i deres hjem, så de kunne ikke koble sig på når menigheden holdt møder via videokonference. Derfor ringede de til en nabo som ikke er et af Jehovas Vidner, og spurgte om de kunne få lov til at bruge hendes wifi-forbindelse. De ville gerne betale for det, men naboen var så flink at sige at de gerne måtte bruge hendes forbindelse gratis. Da Edna og Ednalyn nu tilbød at naboen kunne komme ind og overvære møderne hos dem, sagde hun ja. Nu studerer både naboen, en af hendes sønner og to af hendes børnebørn Bibelen med Jehovas Vidner og overværer menighedens møder.

 Lokale brødre og søstre besluttede at invitere deres naboer, arbejdskolleger og andre til et offentligt foredrag der skulle holdes online. Ellaine, der er ansat på et hospital, var til at begynde med lidt skeptisk over for tanken om at invitere sine kolleger. Hun tænkte at nogle af lægerne måske havde et negativt syn på Jehovas Vidner. Alligevel sendte hun sms’er med venlige invitationer ud til lægerne på hospitalet. Der var især to læger, et ægtepar, som hun tøvede med at skrive til. Men efter at have tænkt over det og bedt til Jehova skrev hun alligevel en sms til dem. Hustruen svarede: “Vil du gerne have mig til at blive et af Jehovas Vidner?” Ellaine svarede at mødet var åbent for alle, ikke bare Jehovas Vidner. Dagen efter så Ellaine til sin overraskelse at lægeparret var blandt de første til at koble sig på til mødet! Hun fortæller: “Allerede før mødet var slut, fik jeg en sms fra hustruen hvor der stod: ‘Det er første gang jeg har været til et møde hos Jehovas Vidner. Det var rigtig godt. Jeg er begejstret. Tak for at du inviterede mig.’”

 Ellaine havde inviteret 20 læger til mødet, og til hendes store glæde var der 16 af dem der overværede det. Med et citat fra apostlen Paulus siger hun: “Hvor er jeg glad for at jeg ‘tog mod til mig’ så jeg kunne ‘forkynde Guds gode nyhed’ for mine kolleger.” – 1. Thessaloniker 2:2.

 Pandemien har været besværlig for alle. Men vores brødre og søstre i det pågældende land – og i mange andre lande – har bevaret glæden og holdt fast ved deres positive indstilling ved at gøre det de kan, for at trøste og hjælpe andre. – Apostlenes Gerninger 20:35.