I 2005 mistede en kvinde fra Indien ved navn Sowbhagya sin mand i døden. Han havde altid taget sig godt af hende og deres tre år gamle datter, Meghana. Så nu var det meget svært for Sowbhagya at få pengene til at slå til.

 Noget der gjorde situationen endnu værre for Sowbhagya, var at andre begyndte at se ned på hende og betragte hende som værdiløs. Hendes familie behandlede hende og hendes datter som tiggere, og igen og igen sagde de at hun var en byrde for dem. I et forsøg på at finde trøst begyndte Sowbhagya at komme i en lokal kirke, men her så de andre også ned på hende fordi hun var fattig. Hun forsøgte at finde et job for at kunne forsørge sig selv og sin datter, men uanset hvor meget hun prøvede, lykkedes det ikke.

 Sowbhagya fortæller: “Jeg følte at alt var håbløst, så jeg besluttede at begå selvmord. Men jeg vidste at min datter ville få mange problemer hvis hun ikke havde mig. Og derfor besluttede jeg at tage vores begges liv.” Med en dyb følelse af at være værdiløs og uelsket tog Sowbhagya afsted for at købe gift.

 Da hun var på vej hjem igen med toget, henvendte Elizabeth, et af Jehovas Vidner, sig til hende. Da Sowbhagya fortalte at hun ikke havde noget arbejde, tilbød Elizabeth at hjælpe hende med at finde et. Elizabeth fortalte også at hun var på vej hen til et bibelstudie. Det var Sowbhagya overrasket over at høre, for selvom hun havde besøgt mange forskellige kirker, havde hun aldrig hørt om nogen der studerede Bibelen. Elizabeth inviterede hende til at komme hjem til sig en dag for at høre mere om bibelstudiet.

 Da Sowbhagya kom hjem, var det stadig hendes plan at begå selvmord, men en af hendes slægtninge havde taget Meghana med på en tur, så hun besluttede at vente til de kom tilbage igen.

 I mellemtiden besøgte hun Elizabeth, som tog varmt imod hende. Mens hun var der, viste Elizabeth hende bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Da hun så kapitlet “Hvor er de døde?”, ville hun gerne vide mere på grund af sin mands nylige død. Samme dag sagde hun ja tak til at studere Bibelen.

 Elizabeth inviterede Sowbhagya med til et stævne som blev holdt ugen efter, og det ville hun gerne komme til. Programmet gjorde et så stort indtryk på hende at hun besluttede sig for at blive et af Jehovas Vidner. Og da hun kom hjem fra stævnet, fik hun et arbejde.

 Sowbhagya fortsatte sit bibelstudie, og det hun lærte, gav hende lyst til at leve videre. Hun blev døbt, og senere blev hende datter, Meghana, også døbt. I dag er de begge pionerer, og Meghana hjælper et af oversættelseskontorerne i Indien.

 Sowbhagya og Meghana er utroligt taknemmelige for at Elizabeth henvendte sig til Sowbhagya i toget, viste hende oprigtig personlig interesse og fortalte hende om sandheden. De har også stor taknemmelighed mod Jehova. Meghana siger: “Vi ville ikke have levet i dag hvis vi ikke havde lært sandheden at kende dengang. Men nu har vi i stedet så meget at glæde os over! Min mor og jeg ser virkelig frem til den dag hvor vi kan kramme min far igen, lære ham om Jehova og fortælle ham at Jehova reddede vores liv.”