Maud bor i Frankrig og arbejder på en skole hvor hun hjælper handicappede børn i timerne. For nylig lærte eleverne i en klasse om holocaust og nazisternes koncentrationslejre. Fangerne i lejrene fik syet en lap på deres fangedragt som med sin farve og form viste hvorfor de var kommet i koncentrationslejr.

 Om de lilla trekanter som nogle af fangerne havde på deres dragt, sagde klasselæreren: “Jeg tror det var fordi de var homoseksuelle.” Da timen var ovre, henvendte Maud sig til læreren og forklarede ham at nazisterne brugte den lilla trekant til at identificere Jehovas Vidner. a Derefter tilbød hun at tage noget materiale med som underbyggede det. Læreren tog imod Mauds tilbud og bad hende om at fortælle eleverne hvad hun vidste.

 I en anden klasse havde eleverne om det samme emne, og her brugte lærerinden en oversigt over de forskellige symboler som fangerne havde på deres dragter. Oversigten viste rigtigt nok at den lilla trekant identificerede Jehovas Vidner. Efter timen tilbød Maud læreren noget materiale om emnet. Det tog læreren imod og arrangerede at Maud skulle fortælle eleverne om det.

 Maud lavede en 15 minutters præsentation til den første klasse, men da dagen kom, sagde læreren: “Du har hele timen.” Maud begyndte med at vise en dokumentar om nazisternes forfølgelse af Jehovas Vidner. Da dokumentaren kom ind på at nazisterne fjernede 800 børn fra deres forældre som var Jehovas Vidner, satte Maud filmen på pause og læste tre af børnenes oplevelser op for eleverne. Efter at klassen havde set dokumentaren, sluttede Maud af med at læse et brev fra 1940 som et 19-årigt østrigsk Jehovas Vidne ved navn Gerhard Steinacher skrev til sine forældre for at sige farvel til dem inden han skulle henrettes af nazisterne. b

 Maud lavede en lignende fremlæggelse for den anden klasse. Takket være hendes frimodighed sørger begge lærere nu for at nævne Jehovas Vidner når de underviser deres elever om ofrene for nazisternes forfølgelse.