Gå direkte til indholdet

11. DECEMBER 2019
ALBANIEN

Revideret udgave af Ny Verden-Oversættelsen udgivet på albansk

Revideret udgave af Ny Verden-Oversættelsen udgivet på albansk

Den 8. december 2019 frigav bror Mark Sanderson fra Det Styrende Råd en revideret udgave af Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen på albansk ved et særligt møde der blev holdt på arenaen Asllan Rusi Sports Palace, der ligger i Tirana, Albanien. a

Der bor omkring 2,9 millioner mennesker i Albanien, og på verdensplan er der omkring 7,6 millioner der taler albansk. Jehovas Vidner har oprettet albansktalende menigheder og grupper i Belgien, Canada, England, Frankrig, Grækenland, Italien, Nordmakedonien, Schweiz, Sverige, Tyrkiet, Tyskland, USA og Østrig. Den nye reviderede bibel på albansk vil være til stor glæde og gavn for de mere end 5.800 forkyndere der bor i det albanske afdelingskontors område, og for alle dem i andre lande der taler albansk.

Den reviderede bibel indeholder spændende ting som tillæg, fodnoter, en ordforklaring og kort. Vi glæder os sammen med vores albansktalende brødre og søstre, der nu har en oversættelse af Jehovas ord på et nutidigt og letforståeligt sprog. – Matthæus 13:16.

a Hele Ny Verden-Oversættelsen blev udgivet på albansk i 2005.