Gå direkte til indholdet

Sådan kommer den fireetages bygning til at se ud når renoveringsarbejdet er færdigt

25. APRIL 2022
ANGOLA

Afdelingskontoret i Angola planlægger at udvide deres faciliteter med nyrenoveret bygning

Afdelingskontoret i Angola planlægger at udvide deres faciliteter med nyrenoveret bygning

I juni 2022 påbegyndes renoveringen af en fireetages bygning så Afdelingskontoret i Angola får flere boliger og kontorer. De 207 betelitter der er i landet, har ikke længere plads nok i de eksisterende bygninger, der blev bygget i 2003.

Grunden til at der er brug for ekstra plads, er at nogle af betelitterne i øjeblikket bor i lejede boliger. Den nye bygning som skal renoveres, blev købt i december 2021 og ligger i gåafstand til betelhjemmet.

Den nye bygning vil rumme 57 lejligheder og 60 kontorer. Alle lejlighederne vil have et værelse der kan bruges som hjemmekontor, og i kontorarealet vil der være både åbne kontorlandskaber og private kontorer. Derudover vil der være konferencerum og lokaler som kan bruges til flere formål, i den nye bygning. I kontorarealet vil der blive monteret flytbare vægge som gør det nemt at tilpasse lokalerne efter behov.

Det er planen at de betelitter der i øjeblikket bor i lejede boliger, skal flytte ind i den nyrenoverede bygning i februar 2024.

“Vi har bedt meget, og vi har samarbejdet med Den Globale Bygge- og Projekteringsafdeling om at få dækket behovet for mere plads,” siger Samuel Campos, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i Angola. “Det at vi fandt den her bygning som vi kan modernisere, er et svar på vores bønner.”

Der er over 160.000 forkyndere i Angola. Sidste år var der mere end 400.000 der overværede mindehøjtiden, og der blev ledt over 200.000 bibelstudier. Vi har tillid til at Jehova vil velsigne arbejdet med at renovere de nye faciliteter så forkyndelsesarbejdet fortsat kan have fremgang. – 1. Krønikebog 29:16.