9. DECEMBER 2022
ANGOLA
Matthæusevangeliet og Apostlenes Gerninger udgivet på chokwe og ibinda
Den 3. december 2022 frigav bror Samuel Campos, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i Angola, Matthæusevangeliet og Apostlenes Gerninger på chokwe og ibinda. De to bibelbøger blev frigivet i elektronisk format under et særligt program der var indspillet på forhånd, og som efterfølgende blev streamet af omkring 2.000.
Jehovas Vidner har været aktive i det chokwetalende distrikt siden 2007, hvor den første menighed på sproget blev oprettet. Nu er der 10 chokwetalende menigheder i Angola og 23 i Den Demokratiske Republik Congo.
En af dem der oversætter til chokwe, siger: “Der findes forskellige udgaver af Bibelen på chokwe. En af dem er faktisk nem nok at forstå, men den fortolker rigtig meget på teksten. En anden er mere ordret, men den er bare svær at forstå. Når jeg læser den nye oversættelse, føler jeg at Jehova taler direkte til mig.”
Den første menighed hvor man taler ibinda, blev oprettet i 2014, og i dag er der 13. Inden Matthæusevangeliet og Apostlenes Gerninger blev udgivet på ibinda, fandtes der ikke nogen bibelbøger på sproget. Derfor måtte forkynderne bruge Ny Verden-Oversættelsen på portugisisk. En af dem der er med til at oversætte til ibinda, siger: “Nogle af de bibelvers jeg har læst masser af gange, forstår jeg nu meget bedre! Det er en stor forret at få lov at være med på det her projekt. Det har styrket min tro.”
Vi er overbevist om at nyudgivelserne på chokwe og ibinda vil hjælpe vores brødre og søstre til at få et endnu stærkere venskab med Jehova. – Jakob 4:8.