Gå direkte til indholdet

15. FEBRUAR 2023
ARGENTINA

Offentlig forkyndelse ved multikulturel festival i Argentina

Offentlig forkyndelse ved multikulturel festival i Argentina

Den årlige nationale festival for udenlandske befolkningsgrupper blev afholdt for 38. gang i Rosario i Argentina fra den 11. til den 21. november 2022. Mere end en million mennesker besøgte festivalen, der præsenterer landets mange nationaliteter og etniske gruppers traditioner og skikke. Afdelingskontoret i Argentina arrangerede en særlig forkyndelseskampagne for at gøre de besøgende ved festivalen opmærksomme på vores hjemmeside, jw.org, og tilbyde dem bibelsk læsestof. Mere end 400 brødre og søstre deltog i kampagnen, og de havde publikationer klar på argentinsk tegnsprog, engelsk, guaraní, kinesisk, kreol-haitiansk, portugisisk, quechua (Bolivia) og spansk.

Festivalarrangørerne gav vores brødre tilladelse til at stille litteraturvognene op nogle rigtig gode steder hvor mange kunne se dem. En myndighedsperson i byen sagde: “Hver eneste af jer ser pæn og ordentlig ud, og I har en god opførsel.” En psykolog fra Rosario kom hen til en af litteraturvognene og sagde: “Jeg kender godt jeres publikationer, og jeg elsker dem! Jeg bruger dem ofte til at hjælpe mine patienter.”

Den 14. november 2022 udgav Rosarios største avis, La Capital, en artikel om kampagnen. Artiklen henviste til jw.org og kommenterede på hvor mange sprog vi oversætter materiale til.

Vi bliver så glade når vi ser hvordan vores brødre og søstre på hele jorden udnytter alle muligheder for at “aflægge grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed”. – Apostlenes Gerninger 20:24.