Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova var svage og udmattede, men uden frygt, da de den 28. januar 2016 blev stillet for Pirallahis byret i Baku. I et lukket bur som om de var forhærdede forbrydere, hørte de dommer Akram Gahramanov afsige sin dom. Han dømte dem skyldige i at uddele religiøs litteratur uden statens tilladelse, og de blev begge idømt en bøde på 7.000 manat (ca. 30.000 danske kroner). Eftersom kvinderne allerede havde siddet 11 måneder i fængsel, annullerede han bøderne og løslod dem.

Ministeriet for national sikkerhed (MNS) i Aserbajdsjan hævdede at Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova, to af Jehovas Vidner, havde begået en kriminel handling da de tilbød en bibelsk brochure gratis til en nabo i Baku. I ti uger undersøgte MNS den påståede forbrydelse og udsatte de to kvinder for gentagne og aggressive forhør. Da kvinderne den 17. februar 2015 endnu en gang efterkom MNS’s indkaldelse til forhør, blev de chokeret over at forhøret mundede ud i at de blev anklaget * og varetægtsfængslet.

Lige fra begyndelsen behandlede myndighederne dem som kriminelle der udgjorde “en fare for samfundet”. En fra forsvaret sagde: “Jeg var forbløffet over at høre hvordan efterforskeren omtalte disse to kvinders handlinger i så stærkt overdrevne vendinger. Han påstod at deres hensigt var at begå kriminalitet og bevidst bryde loven. Det der var sket, var at Valida vendte tilbage til en dame der tidligere havde været glad for at drøfte bibelske emner, og som havde bestilt noget religiøs litteratur. Damen havde inviteret Valida og Irina indenfor til en kop te og havde taget imod en religiøs brochure.”

Gennem hele deres 11 måneders fangenskab blev Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova holdt i isolation af MNS og nægtet besøg, telefonopkald, brevskrivning og en bibel. Myndighederne fra MNS udsatte dem for konstant psykisk pres. De blev udmagret, fysisk svækket og berøvet deres søvn. Domstolen afslog alle deres appeller og begæringer om at blive overflyttet til husarrest mens de ventede på retssagen.

MNS forværrede deres lidelser ved at opfordre domstolen til at forlænge deres fængsling mens retsmøderne i maj, juli og september 2015 stod på. Da sagen endelig kom for retten i december, udsatte dommer Gahramanov den tre gange. Det resulterede i at Irina og Valida sad i fængsel i næsten et år før domstolen afsagde sin kendelse den 28. januar 2016.

Under retssagen blev en omfattende kampagne af MNS mod Jehovas Vidner afsløret. MNS anmodede retten om at tilbageholde kvinderne så MNS kunne finde andre Jehovas Vidner der havde deltaget i den påståede kriminelle aktivitet. Mens kvinderne var fængslet, blev Jehovas Vidner i Baku chikaneret af myndighederne, der forhørte dem gentagne gange og foretog ransagninger af mange af deres hjem og mødelokaler.

Jehovas Vidner kontaktede internationale menneskerettighedsinstanser for at hjælpe Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova. De indsendte sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og til adskillige FN-instanser. Jehovas Vidner fra hele verden sendte tusinder af breve til myndighedspersoner i Aserbajdsjan. Repræsentanter for Jehovas Vidner besøgte myndighedspersoner i regeringen i deres respektive lande og sendte breve direkte til Aserbajdsjans præsident hvori de anmodede om at der blev grebet ind af humanitære grunde.

Den 2. december 2015 udsendte FN’s arbejdsgruppe vedrørende vilkårlig tilbageholdelse og fængsling (WGAD) sin vurdering. Af den fremgik det at Aserbajdsjans behandling af kvinderne var en overtrædelse af deres rettigheder og religiøs diskrimination. Gruppen opfordrede myndighederne i Aserbajdsjan til at løslade Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova og give dem erstatning for vilkårlig fængsling. Dagen efter anmodede FN’s Menneskerettighedskomité regeringen om at overføre Irina Sakhartjenko til husarrest på grund af hendes svigtende helbred.

Under retssagen udspurgte dommer Gahramanov først det påståede offer som Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova havde givet en brochure. Men under afhøringen afgav det påståede offer en forvirrende og usammenhængende vidneforklaring som var i modstrid med det hun tidligere havde sagt. Hun kunne ikke forklare hvordan hun havde lidt skade som et “offer”. Dommeren gav derefter de to kvinder lejlighed til at stille vidnet spørgsmål. De gjorde respektfuldt opmærksom på uoverensstemmelserne i kvindens forklaring og unøjagtighederne i hendes udtalelser. Begge kvinder fortalte “ofret” at de tilgav hende.

Dommeren afhørte ligeledes to “vidner” til den påståede forbrydelse, der gik ud på at religiøs litteratur var blevet uddelt uden statens tilladelse. Disse vidner havde underskrevet erklæringer hvori det blev påstået at Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova havde begået en kriminel handling, men indrømmede at de ikke engang havde læst erklæringerne. Da de blev udspurgt, indrømmede de også at de ikke kendte Irina og Valida, og at kvinderne aldrig havde givet dem religiøs litteratur. Udsagn fra et tredje vidne, som under retssagen blev læst højt af dommeren, var ligeledes usammenhængende og modstridende.

På trods af at beviserne var i Irina Sakhartjenkos og Valida Jabrajilovas favør, kendte dommer Gahramanov dem skyldige i anklagen. Efter retssagen sagde en af kvindernes forsvarsadvokater: “Jeg synes at kendelsen er absurd. WGAD erkendte at kvinderne var blevet uretfærdigt behandlet, og krævede derfor at de blev løsladt og fik erstatning. Nu, blot et par uger senere, har dommeren fundet dem skyldige.” Kvinderne overvejer om de vil gøre brug af deres ret til at anke den uretfærdige dom.

Det verdensomspændende samfund af Jehovas Vidner er lettet over at Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova er blevet løsladt, og at de får omsorg og pleje af deres familier, samt den nødvendige lægebehandling. Jehovas Vidner er chokerede over at Aserbajdsjan har tilladt den uberettigede og grove behandling af to fredelige og uskyldige kvinder – og endda tilladt at den bliver retfærdiggjort ved en dom.

Mange andre har sammen med Jehovas Vidner udtrykt deres bekymring over Aserbajdsjans åbenbare brud på religionsfriheden. Det internationale samfund holder nøje øje med om der sker forbedringer i myndighedernes behandling af religiøse minoriteter. Jehovas Vidner bliver ved med at lede efter muligheder for at drøfte spørgsmål der vedrører deres religiøse aktiviteter i Aserbajdsjan, og nå frem til en gensidig forståelse med myndighederne.