8. MAJ 2018
ASERBAJDSJAN
Aserbajdsjans højesteret stadfæster dom der tilkender erstatning til Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova
Den 16. april 2018 stadfæstede Aserbajdsjans højesteret en dom der var blevet afsagt ved en lavere domstol, som tilkendte Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova erstatning fordi de havde været uretfærdigt fængslet i 11 måneder. Begge kvinder var under anklage for at uddele religiøs litteratur uden statens tilladelse, men tilbage i februar 2017 frikendte højesteretten dem. Højesteretten overlod dog spørgsmålet om erstatning til civilretten.
Efter at være blevet frikendt for alle anklager anmodede Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova, der begge er Jehovas Vidner, om erstatning på grund af den grove behandling de har været udsat for. I august 2017 tilkendte en distriktsdomstol kvinderne erstatning, men landets finansministerium appellerede dommen. I november 2017 stadfæstede en appeldomstol distriktsdomstolens afgørelse i kvindernes favør. Finansministeriet modsagde sig dommen og indgav i februar 2018 en klage til højesteretten. Højesteretten afviste ministeriets appel og opretholdt dermed den dom der tilkendte begge kvinder erstatning.
Ud over at yde begge kvinder erstatning anerkendte højesteretten den skade Irina Sakhartjenko og Valida Jabrajilova havde lidt fordi myndighedspersoner overtrådte deres beføjelser og krænkede disse uskyldige kvinders rettigheder.