31. MAJ 2024
BENIN
Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter udgivet på fon
Den 6. maj 2024 bekendtgjorde bror Abdiel Worou, der er i Afdelingskontorets Udvalg i Vestafrika, udgivelsen af Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter på fon. Det skete ved et særligt program i en stævnehal i Abomey, Benin. I alt var der 920 til stede fysisk, og 6.188 fulgte med via videokonference. Der blev uddelt trykte eksemplarer til dem der overværede programmet. Nyudgivelsen kunne også med det samme downloades i elektronisk format og som lydindspilning.
Der bor mindst 2 millioner fon-talende i Benin, deriblandt over 4.000 brødre og søstre som tjener i 84 fon-talende menigheder og grupper. Efter udgivelsen af Bibelen – Matthæusevangeliet i 2022 blev andre bøger fra De Kristne Græske Skrifter gradvist gjort tilgængelige elektronisk.
Sammen med vores fon-talende brødre og søstre takker vi Jehova for at han har gjort sit ord tilgængeligt for så mange der ønsker at bruge hans kloge råd i deres liv. – Johannes 17:17.