Gå direkte til indholdet

Det nye center for bibelskoler i Cabreúva, Brasilien. Rundt billede øverst: Elever der bliver undervist i et klasselokale.

20. DECEMBER 2023
BRASILIEN

Nyt center for bibelskoler åbner i Brasilien

Nyt center for bibelskoler åbner i Brasilien

Den 3. december 2023 blev et nyt center for bibelskoler i Cabreúva, Brasilien, indviet. Indvielsesforedraget blev holdt af bror Eduardo Martines, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i Brasilien, og arrangementet foregik i en lokal stævnehal. Der var over 2.400 brødre og søstre til stede i stævnehallen, og over 4.900 overværede programmet via videokonference.

Til venstre: Bror Eduardo Martines holder indvielsesforedraget. Øverst til højre: Brødre og søstre nyder programmet. Nederst til højre: Brødre der har undervist på skoler i mange år, bliver interviewet.

Det nye center for bibelskoler skal primært bruges til Skolen for Kristne Forkyndere og Skolen for Kredstilsynsmænd og deres Hustruer. Der er plads til tre klasser ad gangen og næsten 600 elever om året.

En af lærerne leder en klassedrøftelse

I 2020 købte brødrene et hotel som de begyndte at omdanne til et center for bibelskoler. De frivillige der var med på projektet, fulgte anvisningerne i forbindelse med covid-19-pandemien mens de arbejdede med ombygningen. De nye faciliteter skulle bestå af 3 klasselokaler, 54 værelser, en spisesal og kontorer. Kort tid efter at byggeriet var færdigt, holdt man åbent hus. Formålet med det var at lokalbefolkningen, deriblandt myndighedspersoner, kunne blive bedre kendt med Jehovas Vidner og vores arbejde med at undervise i Bibelen. En af de myndighedspersoner der kom og fik en rundvisning, sagde: “Det er et utroligt smukt arbejde I har udført, og kvaliteten er i top. Når man gør noget for Gud, er det sådan her det bør gøres.”

Til venstre: Lobbyen i det nye center for bibelskoler. Til højre: Et af de værelser hvor eleverne skal bo.

Bror Rogério Braganholo, der hjalp til ved renoveringen, sagde: “Jehovas ledelse har været meget tydelig under hele projektet. Det at se hvordan han har hjulpet os til at gennemføre arbejdet, har mindet os om ordene i Salme 127:1: ‘Hvis ikke Jehova bygger huset, er det forgæves at de der bygger det, arbejder hårdt.’”

Vi glæder os over at der nu er et nyt center for bibelskoler der vil hjælpe mange brødre og søstre i Brasilien til at blive endnu dygtigere til at undervise. – Titus 1:9.