Gå direkte til indholdet

4. FEBRUAR 2020
BRASILIEN

Oprydning i fuld gang efter ødelæggende oversvømmelser i Brasilien

Oprydning i fuld gang efter ødelæggende oversvømmelser i Brasilien

Siden 18. januar 2020 er der faldet usædvanligt store mængder regn i de to brasilianske delstater Espírito Santo og Minas Gerais, og det har medført ødelæggende oversvømmelser. Vandmasserne strømmede ned gennem gaderne og ødelagde mange hjem, rev biler med sig og rykkede træer op med rode. Ifølge myndighederne har tusinder måttet forlade deres hjem, og over 60 personer har mistet livet.

Espírito Santo

I byerne Iconha og Alfredo Chaves har oversvømmelserne ødelagt ni hjem der tilhører Jehovas Vidner, hvilket har påvirket 27 brødre og søstre. Men der er heldigvis ingen af vores trosfæller der har mistet livet eller er kommet til skade.

Omkring 100 Jehovas Vidner fra området er trådt til for at hjælpe de brødre og søstre der er ramt af katastrofen. Der er blevet doneret mad, vand og tøj, som de ældste har stået for at organisere og dele ud. De mange frivillige har også hjulpet til med at fjerne mudder og gøre rent, både i hjem der tilhører Jehovas Vidner, og i naboers hjem.

Minas Gerais

Ingen af vores brødre og søstre har mistet livet eller er kommet til skade. Men fem rigssale er blevet ødelagt, og omkring 50 familier er blevet evakueret. Nogle brødre blev fanget på anden sal i deres hjem på grund af de stigende vandmasser og måtte reddes ud i båd. Alle de evakuerede brødre og søstre er blevet indlogeret hos trosfæller.

Der er blevet oprettet nødhjælpskomitéer i både Espírito Santo og Minas Gerais til at koordinere nødhjælpsarbejdet. Komitéerne samarbejder med kredstilsynsmænd og lokale ældste om at sørge for praktisk og åndelig hjælp til de berørte forkyndere.

Vi bliver ved med at bede for de brødre og søstre der er påvirket af oversvømmelserne. Vi takker Jehova for den styrke, trøst og praktiske hjælp han giver dem gennem vores brodersamfund. – Salme 28:7.