Gå direkte til indholdet

Kortet viser de områder i det vestlige Canada der blev hårdt ramt af oversvømmelser

26. NOVEMBER 2021
CANADA

“Atmosfærisk flod” forårsager store oversvømmelser i det vestlige Canada

“Atmosfærisk flod” forårsager store oversvømmelser i det vestlige Canada

Fra den 13. til den 15. november 2021 var et vejrfænomon der bliver kaldt en “atmosfærisk flod”, årsag til ekstreme mængder nedbør i visse områder af British Columbia i det vestlige Canada. Tyve steder i provinsen oplevede man rekord i mængden af regn på ét døgn, og i nogle områder faldt der mere end 250 millimeter nedbør i de tre dage uvejret stod på. Den intense regn resulterede i store oversvømmelser og jordskred. Hovedveje blev blokeret, folk måtte forlade deres hjem, og rejsende strandede i området.

Hvordan vores brødre og søstre blev ramt

  • Ingen af vores brødre og søstre har pådraget sig skader

  • 144 forkyndere måtte forlade deres hjem midlertidigt

  • Mindst 35 hjem er blevet beskadiget

Nødhjælpsarbejde

  • Afdelingskontoret i Canada nedsatte en nødhjælpskomité

  • De brødre og søstre der var nødt til at forlade deres hjem, blev indlogeret enten hos familiemedlemmer eller hos trosfæller i områder der ikke var ramt af uvejret

  • Kredstilsynsmænd og ældste sørger for trøst og opmuntring til de berørte familier

  • I de områder hvor myndighederne har sagt at det igen er trygt at færdes, er nødhjælpskomitéen i samråd med en lokal byggegruppe under LDC gået i gang med at vurdere omfanget af skader på vores venners huse og lægge en plan for udbedring

  • Alle der er med i nødhjælpsarbejdet, følger retningslinjerne i forbindelse med covid-19-pandemien

For kun tre måneder siden blev mange af de berørte brødre og søstre også evakueret da naturbrande hærgede området i august måned. I den her tid med flere og flere tilfælde af ekstremt vejr og naturkatastrofer har Jehovas tjenere haft stor gavn af at følge opfordringen om at pakke en nødtaske og altid have et lager af nødforsyninger.

Selvom antallet af naturkatastrofer vokser og det medfører mange udfordringer og problemer, har vi fuld tillid til Jehova, der vil frelse os. – Habakkuk 3:17, 18.