Gå direkte til indholdet

Bror og søster Mudaheranwa, der er pionerer, er på vej til arbejde

6. APRIL 2020
CANADA

Fred i sindet i en urolig tid

Fred i sindet i en urolig tid

Bror Jean-Yves Mudaheranwa og hans kone, Vasthie, er med i coronapandemiens frontlinje i Montreal, Canada. Bror Mudaheranwa arbejder på intensivafdelingen på et hospital, og søster Mudaheranwa arbejder som sygeplejerske på et behandlingscenter for patienter der er smittet med COVID-19. I den her tid, hvor mange er under et stort følelsesmæssigt pres, støtter de sig til Jehova og mærker at de “føler sig godt tilpas i deres hjerte”, sådan som han har lovet. – Esajas 65:14.

“Mange af mine kolleger virker til at være rigtig bange – jeg har aldrig oplevet dem sådan før,” fortæller bror Mudaheranwa. “Personligt studie hjælper rigtig meget,” siger søster Mudaheranwa og fortsætter: “Vi tænker over tegnet på de sidste dage, og så minder vi os selv om at Jehova er med os og ikke vil svigte os. Bøn er også helt afgørende. Inden jeg starter dagen og går på arbejde, beder jeg en bøn, og så får jeg fred indeni.”

Bror og søster Mudaheranwa deltager i menighedens møde

“Jeg kommer fra Rwanda, hvor jeg overlevede folkedrabet,” siger bror Mudaheranwa. “I Canada har vi aldrig oplevet noget i den stil, så nogle gange kan vi godt glemme lidt at vi lever i de sidste dage. Jeg må indrømme at Jehovas dag ikke altid har stået så klart for mig som den burde. Men pandemien har styrket min tro på at vi lever i de sidste dage, og jeg har fået større tillid til Bibelen og dens profetier.”

Jehovas tjenere jorden over har den samme tro og tillid som bror og søster Mudaheranwa og kan derfor have fred i sindet midt i denne krise. – Esajas 48:18.