12. NOVEMBER 2020
FILIPPINERNE
To tyfoner forårsager ødelæggelser på Filippinerne
Område
Det sydlige Luzon og omkringliggende øer
Katastrofe
Den 25. oktober 2020 ramte tyfonen Molave, der i Filippinerne også er kendt som Quinta, provinsen Albay i Bicol-regionen af Luzon. Den voldsomme orkan fortsatte hen over øerne omkring Luzon
Den 1. november 2020 ramte supertyfonen Goni, i Filippinerne også kendt som Rolly, Catanduanes, der er en anden ø i Bicol-regionen af Luzon. Kategori 5-orkanen fortsatte og ramte flere provinser, hvoraf nogle af dem allerede var blevet ramt af tyfonen Molave
De kraftige regnskyl og vinde der fulgte med orkanerne, forårsagede voldsomme oversvømmelser, store strømafbrydelser og mangel på vand. Mange af stederne er kommunikationen via internet eller telefon stadig afbrudt
De kraftige regnskyl udløste også mudderfloder på vulkanen Mayon som ødelagde mange hjem nær vulkanen
Hvordan vores brødre og søstre blev ramt
Over hundrede blev evakueret eller måtte forlade deres hjem
En 89-årig søster kom lettere til skade da hun flygtede fra sit hjem, der var fuldstændigt ødelagt
Materielle ødelæggelser
134 hjem og 8 rigssale fik mindre skader
75 hjem og 8 rigssale fik omfattende skader
101 hjem og 1 rigssal blev helt ødelagt
Nødhjælpsarbejde
Kredstilsynsmænd og lokale ældste samarbejder med seks nødhjælpskomitéer om at sikre at brødrene og søstrene har mad, vand, husly og andre nødvendige ting. Vores brødre yder hjælp og trøst samtidig med at de følger de retningslinjer der er i forbindelse med covid-19-pandemien
Vi bliver ved med at bede for de brødre og søstre som er ramt af ødelæggende naturkatastrofer. I svære tider ved vi at Jehova vil blive ved med at hjælpe vores brødre og søstre, og at Han er den “inderlige barmhjertigheds Far, den Gud som giver al trøst”. – 2. Korinther 1:3.