Gå direkte til indholdet

26. APRIL 2017
FILIPPINERNE

Jehovas Vidner koordinerer genopbygningsarbejdet efter supertyfonen Nock-Ten

Jehovas Vidner koordinerer genopbygningsarbejdet efter supertyfonen Nock-Ten

MANILA, Filippinerne – Jehovas Vidner i Filippinerne har iværksat et større nødhjælpsarbejde for at reparere og genopbygge de huse der blev beskadiget eller ødelagt af supertyfonen Nock-Ten (lokalt kaldet “Nina”).

Jason Dotimas (venstre) og Bethel Alvarez (højre), byggearbejdere der er Jehovas Vidner, og som er med til at genopføre en rigssal i byen Polangui i Filippinerne. Begge rejste over 650 kilometer for at være med i nødhjælpsarbejdet.

Den 25. december 2016 ramte Nock-Ten, en tyfon i kategori 4, Bicol-regionen og forårsagede omfattende ødelæggelser. Ifølge rapporter dræbte stormen 10 mennesker og beskadigede mere end 390.000 bygninger. Ingen af Jehovas Vidner i området blev dræbt eller kom alvorligt til skade, men over 300 af deres huse og 24 af deres mødesteder (kaldet rigssale) blev beskadiget eller fuldstændigt ødelagt. Jehovas Vidners Afdelingskontor i Filippinerne oprettede en nødhjælpskomité der havde base i byen Naga, for at hjælpe de Jehovas Vidner der var berørt af katastrofen.

Dean Jacek, en talsmand for Jehovas Vidner i Filippinerne, sagde: “Indtil nu har vores frivillige hjulpet med genopbygningen af 271 huse der tilhører vores trosfæller, og har repareret 22 rigssale. Vores byggehold vil fortsætte arbejdet med de resterende 38 huse og 2 rigssale, og deres mål er at være færdige i slutningen af april 2017.”

To færdigbyggede huse. Ved at bruge præfabrikerede materialer kan et hus bygges på seks dage.

Jehovas Vidners globale arbejde, deriblandt nødhjælpsarbejde, bliver ledet af Det Styrende Råd og finansieret gennem frivillige bidrag. Af de mere end 8 millioner Jehovas Vidner der er på verdensplan, bor over 209.000 i Filippinerne.

Presseansvarlige:

Internationalt: David A. Semonian, Informationstjenesten, +1-845-524-3000

Filippinerne: Dean Jacek, +63-2-224-4444