29. OKTOBER 2018
FRANKRIG
Pludselige oversvømmelser i det sydlige Frankrig
Den 14. og 15. oktober 2018 blev den sydlige del af Frankrig ramt af voldsomme regnskyl, hvilket medførte oversvømmelser som har kostet mindst 10 personer livet.
Afdelingskontoret i Frankrig melder at alle vores brødre og søstre i området er i sikkerhed, og at nogle familier blev evakueret under oversvømmelsen. Det oplyses at flere af forkyndernes hjem har fået mindre skader, og at tre huse har fået omfattende skader. Kontoret for Nødhjælp på afdelingskontoret har sørget for hjælp til brødrene og søstrene.
Vi er helt overbevist om at Jehova med sin stærke hånd vil ‘holde fast i’ vores trosfæller der fortsat klynger sig til ham i denne vanskelige tid. – Salme 63:8.