Gå direkte til indholdet

22. JUNI 2015
GEORGIEN

ECHR accepterer Georgiens indrømmelse af at have krænket Jehovas Vidners rettigheder

ECHR accepterer Georgiens indrømmelse af at have krænket Jehovas Vidners rettigheder

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) har accepteret den georgiske regerings indrømmelse af at have tilsidesat Jehovas Vidners rettigheder angående religions- og forsamlingsfrihed. Sagen Foreningen af Jehovas Vidner og andre mod Georgien drejede sig om at regeringen opløste registreringen af to af Jehovas Vidners juridiske selskaber. Opløsningen førte til at volden mod Vidnerne eskalerede i årene fra 2001 til 2004. 

ECHR accepterer Georgiens indrømmelse af skyld

I afgørelsen der blev offentliggjort den 21. maj 2015, a oplyste ECHR at regeringen havde indsendt en unilateral erklæring i september 2014 hvori den gav udtryk for sit “ønske om at beklage krænkelsen” af Jehovas Vidners rettigheder. I erklæringen indrømmede den georgiske regering også at det “var uberettiget” at fjerne registreringen af Vidnernes juridiske selskaber i år 2000, og at mangler i lovgivningen havde forhindret at selskaberne kunne blive registreret.

ECHR accepterede regeringens indrømmelse og fandt at det var tilstrækkeligt grundlag for at kunne lukke sagen. ECHR gjorde opmærksom på at “ved at nægte registrering af forskellige religiøse grupper eller ved at opløse deres registrering havde de pågældende myndigheder tilsidesat ansøgernes ret til religions- og forsamlingsfrihed, hvilket er i strid med artikel 11 i Menneskerettighedskonventionen sammenholdt med artikel 9”. Regeringen er gået med til at betale 6.000 euro for skader og omkostninger.

Ophævelse af juridiske selskaber førte til årelang forfølgelse

De to juridiske selskaber, Foreningen af Jehovas Vidner og Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania (USA) i Georgien, blev indregistreret i 1998, men et ultranationalistisk parlamentsmedlem ville have Jehovas Vidner forbudt i hele Georgien. Ortodokse religiøse ledere og ekstremister støttede ham ved at udbrede bagtaleriske løgne og opfordre til vold mod Vidnerne.

I april 1999 indgav parlamentsmedlemmet, som repræsentant for sit politiske parti, en klage til Isani-Samgori Distriktsdomstol i Tbilisi med det formål at forbyde Jehovas Vidner og opløse registreringen af deres to juridiske selskaber. Da retssagen begyndte i juni 1999, var ortodokse præster og deres tilhængere til stede i retssalen. Uden for retssalen stod den afsatte ortodokse præst, Vasili Mkalavishvili, sammen med sine tilhængere og afbrændte offentligt Jehovas Vidners religiøse litteratur.

Efter at have undersøgt bevismaterialet afviste Isani-Samgori Distriktsdomstol påstandene fra parlamentsmedlemmet som ubegrundede. Han appellerede afgørelsen. Den 26. juni år 2000 omstødte appeldomstolen afgørelsen og besluttede at Vidnernes juridiske selskaber skulle opløses. Efter denne afgørelse udnyttede ortodokse ekstremister situationen til at organisere adskillige voldelige angreb mod Jehovas Vidner. Den 22. februar 2001 stadfæstede Georgiens højesteret appeldomstolens afgørelse om at opløse Jehovas Vidners juridiske selskaber med den begrundelse at mangler i lovgivningen ikke gav den andet valg. Da sagen var blevet behandlet af alle de nationale klage- og ankemyndigheder, indsendte Jehovas Vidner den 16. august 2001 en klage til ECHR.

I tiden efter højesterettens afgørelse blev Vidnerne udsat for stigende vold og forfølgelse, som resulterede i hundredvis af angreb. I de fleste tilfælde beskyttede politiet dem ikke, og nogle gange deltog politifolk endda selv i volden. Mange Jehovas Vidner kom alvorligt til skade. Religiøse ekstremister afbrød Jehovas Vidners religiøse møder med vold, brændte og gennemsøgte deres hjem, stjal eller ødelagde personlige ejendele og afbrændte religiøs litteratur. Myndighederne nægtede Vidnerne tilladelse til at importere litteratur og konfiskerede publikationer der tidligere var blevet importeret. De nægtede også at lade Vidnerne leje faciliteter til at holde religiøse møder. På grund af den voldsomme forfølgelse og regeringens afvisning af at beskytte ofrene, indgav Jehovas Vidner i Georgien klager til ECHR og fremhævede den dårlige behandling og politiets medvirken. ECHR har allerede i to sager afsagt dom til fordel for Jehovas Vidner. b

Da situationen i Georgien blev bedre, kunne Vidnerne registrere deres juridiske selskaber igen og på den måde være i stand til at stå som ejer af ejendomme og varetage juridiske interesser. I den periode arresterede og fængslede de georgiske myndigheder Mkalavishvili, der først og fremmest havde stået bag volden. Nogle af hans tilhængere blev også arresteret. Den voldsomme forfølgelse af Vidnerne stoppede i 2004. 

Den nuværende situation

Behandlingen af Jehovas Vidner i Georgien er blevet bedre med årene, men indimellem bliver de stadig generet i forbindelse med deres religiøse aktiviteter. En nylig rapport der blev indsendt til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, oplyste at der i løbet at 2014 var blevet begået 63 hatecrimes mod Jehovas Vidner i Georgien.

Michael Jones, en lokal repræsentant for Jehovas Vidner, udtaler: “Vi er taknemmelige for at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet os ret i at Jehovas Vidner er blevet uretfærdigt behandlet i de seneste år. Vi er glade for at Georgien har forpligtet sig til at beskytte menneskerettigheder, og vi håber at denne nye afgørelse, samt andre afgørelser fra Domstolen til vores fordel, vil resultere i en fair behandling og endda større religionsfrihed for Jehovas Vidner i Georgien.”

a ECHR afsagde dom i sagen den 21. april 2015, men offentliggjorde afgørelsen en måned senere.

b Gldani menighed af Jehovas Vidner og andre mod Georgien, nr. 71156/01, 3. maj 2007; og Begheluri og andre mod Georgien, nr. 28490/02, 7. oktober 2014.