Gå direkte til indholdet

Et luftfoto af de ødelæggelser cyklonen Idai har forårsaget uden for byen Beira, Mozambique

27. MARTS 2019
GLOBALE NYHEDER

Cyklonen Idai hærger det sydøstlige Afrika

Cyklonen Idai hærger det sydøstlige Afrika

Torsdag den 14. marts 2019 blev Mozambique ramt af cyklonen Idai, der efterfølgende fortsatte sin ødelæggende kurs gennem Malawi og Zimbabwe. Cyklonen, der betragtes som en af de værste storme der nogensinde har ramt den sydlige halvkugle, har forårsaget store ødelæggelser på veje og bygninger og berørt mere end 2,6 millioner mennesker. Det er blevet bekræftet at mere end 200 har mistet livet. Ulykkeligvis har to søstre og to udøbte børn i Mozambique mistet livet, og en 14-årig bror i Zimbabwe døde da hans hjem blev revet væk i et mudderskred.

En rigssal i Inhamízua, Mozambique, blev slemt beskadiget af cyklonen Idai

Afdelingskontoret i Mozambique melder også at flere af vores brødres hjem og et antal rigssale er blevet ødelagt eller beskadiget. I Zimbabwe har Afdelingskontoret bekræftet at 15 hjem der tilhører brødre, samt 2 rigssale er blevet beskadiget. Og i Malawi melder Afdelingskontoret at 764 hjem der tilhører brødre, er blevet ødelagt, og at 201 er blevet beskadiget. Desuden blev 2 rigssale beskadiget. I alt er der blevet oprettet seks nødhjælpskomitéer – to i Mozambique og fire i Malawi – der skal koordinere nødhjælpsarbejdet.

Tykke grene holder taget oppe på to hjem der tilhører nogle brødre i Malawi, efter at murene styrtede sammen

Vi føler virkelig med vores brødre og søstre der kæmper med følgerne efter denne naturkatastrofe. Vi beder for at alle vores berørte trosfæller må blive ved med at stole på Jehova, og at han vil give dem den fred de har brug for. – Romerne 15:13.