Klokken fem om morgenen blev bror Femi Durodola og hans kone, Jana, vækket af et opkald fra en ældstebror. “Broren sagde: ‘Den russiske hær er på vej mod Kyiv! I skal ikke være bange, bare gør jer klar.’” Jana fortæller: “I det øjeblik følte jeg at min krop stivnede.”

Det nygifte par gjorde sig klar, drak den sidste kop kaffe i deres hjem og læste dagsteksten. I dagsteksten for den dag stod der: “I vil få styrke ved at holde jer i ro og vise tillid.” (Esajas 30:15) Femi bad indtrængende til Jehova. Femi, som er fra Nigeria, og Jana, som er ukrainer, tog deres nødtasker, lod alt andet blive tilbage og begyndte deres flugt til Holland.

De mange brødre og søstre der har truffet den personlige beslutning at flygte efter at Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022, kan fortælle en lignende historie. Der er omkring 130.000 Jehovas Vidner i Ukraine. Frem til i dag er mere end 36.000 af vores brødre og søstre flygtet fra deres hjem – over 16.000 af dem er flygtet til andre lande. Mange har måttet forlade deres hjem, job og menighed. Under krigen er det ikke tilladt for ukrainske mænd der er mellem 18 og 60 år, at forlade landet. Kun mænd i den aldersgruppe som har statsborgerskab i et andet land, har lov til at forlade landet.

De der flygter, har kun det allermest nødvendige med sig, og når de stiger på et tog eller en bus, påbegynder de en vanskelig rejse som de i mange tilfælde ikke ved hvor ender. Med styrke fra Jehova forlader de deres krigsramte byer uden at vide om de nogensinde vil komme tilbage igen.

“Vi tog meget få ting med og forlod alt,” fortæller Jana. “Den situation var en påmindelse om at det eneste der virkelig betyder noget, er ens forhold til Jehova.”

Lyden af luftalarmer og eksplosioner fra granater kunne høres lige i nærheden af søster Lilja Antonjuks hjem i Kyiv. På vejene var der udbrændte biler og murbrokker fra broer og bygninger.

Lilja og hendes 17-årige datter, Oleksandra, besluttede sig for at flygte. I flere dage befandt de sig i et overfyldt tog på vej til Polen. De havde ikke særligt meget mad, og de måtte stå op i flere timer. Alle deres bekymringer lettede da de ankom til byen Przemyśl i Polen.

“Lige så snart vi så vennerne med skilte hvor der stod ‘JW.ORG’, vidste vi at det hele nok skulle gå,” siger Lilja. De to søstre blevet taget med hen til en rigssal hvor de kunne få varme, mad og hvile inden de blev indlogeret i et privat hjem.

“Vi mærkede hvordan Jehova tog sig af os, og vores tro blev virkelig styrket,” fortæller Lilja, som siden er rejst videre til Tyskland. “Jeg takker Jehova fordi han har vist os så stor kærlighed, og for brødrene og søstrene som har hjulpet os i en meget svær situation.”

Søster Anastasija Kovaljova beskriver hvordan den invaderende hær angreb byen Zaporizjzja fra luften. Fra sin lejlighed så hun lysglimt og hørte lyden af missiler og bomber der eksploderede. Der var hele tiden eksplosioner, og det var meget traumatisk for Anastasijas nevø og niece der ikke er så gamle, så familien besluttede at flygte. “Vi kunne ikke tage ret meget med os, så vi manglede både tøj og andre ting,” fortæller Anastasija. “Men brødrene sørgede for alting. Vi fik alt hvad vi havde behov for, og endda mere end det.” Anastasija, hendes svigerinde, Anja, og børnene flygtede til Tyskland igennem Polen.

Hver eneste gang der lød en luftalarm, måtte Anastasija Sjtjukina og hendes mor, Olga Lysenko, ned i den kolde kælder der er under deres hus. De er begge pionerer og flyttede som need-greatere til byen Brailiv i Vinnytsja oblast. De havde virkelig svært ved at beslutte om de skulle flygte, men da situation blev mere farlig, tog de afsted. De tog kun det allermest nødvendige med sig og rejste med tog i to dage uden at få ret meget søvn. Det var ikke let at være på flugt for Olga, der er 58 år og har dårligt helbred. De ankom til Rzeszów i Polen klokken to om natten. Og der blev de mødt af deres åndelige familie der var kommet for at tage imod dem. “Selvom vi kom så sent, stod brødrene og ventede på os,” sagde Anastasija. “Vi er så taknemmelige over for Jehova og over for brødrene og søstrene.”

I byen Sumy gemte bror Andrzej Khyba, der er polsk statsborger, og hans kone, Elizabeth, der kommer fra Storbritannien, sig sammen med fem andre i en brors kælder. De kunne høre lyden af kampfly, skud og bomber. Brødrene og søstrene fik styrket deres mod ved at se det bibelske drama ‘Jehova, til dig har jeg sat min lid’. Videoen viser beretningen om kong Hizkija dengang Jerusalem blev angrebet af assyrerne.

“Brødrene har sendt mange gode bibelvers til os, og de har opmuntret os til at læse Salme 27,” siger Andrzej, der nu er ankommet til Polen sammen med sin kone.

Vi har fuld tillid til at Jehova vil velsigne de af vores brødre og søstre der har måttet efterlade alt, og som glæder sig til den dag hvor der ikke længere er krig. – Filipperne 3:8.