8. NOVEMBER 2024
GLOBALE NYHEDER
Ramapo-projektet
Godkendelse til at byggeriet i Ramapo nu kan gå i gang
Den 6. november 2024 underskrev byplanudvalget i Ramapo godkendelsen af bebyggelsesplanen for Ramapo-projektet. Det er et stort skridt for projektet som betyder at vi nu kan tage fat på vigtige dele af byggeriet.
I juni 2023 godkendte byplanudvalget visse dele af grundplanen. Flere tidligere godkendelser gjorde det muligt at lave noget af det forberedende arbejde på grunden, som for eksempel at fælde træer. Men den nyeste godkendelse betyder at vi kan begynde på dele af selve byggearbejdet, som opførelsen af hovedindgangen og forberedelse af fundamentet, deriblandt sprængning af klipper. Nu kan man også gå i gang med jordarbejdet på grunden og installation af vandledninger.
Bror Kevin Page, der er en del af byggeprojektudvalget, siger: “Vi er meget glade for at vi nu står med en underskrevet godkendelse! Ved hvert eneste trin af den her proces har Jehova været med projektet. Vi har tydeligt set hvordan han har velsignet vores tålmodighed og hårde arbejde. Vi er så taknemmelige mod ham for det her kæmpe skridt, og vi bliver ved med at bede ham om at være med projektet nu hvor det går ind i en ny fase.”
Jehovas folk over hele jorden er glade for den spændende udvikling der er på projektet, og beder Jehova om at velsigne alle de flittige brødre og søstre der arbejder med det. – Haggaj 1:14.