Søndag den 26. juli 1931 talte bror Joseph F. Rutherford, der dengang var præsident for Watch Tower Bible and Tract Society, til en tilhørerskare på over 15.000 mennesker ved et stævne i Columbus, Ohio, USA. En del af programmet blev sendt på over 450 radiostationer i hele verden, den hidtil største sammenkobling af radiostationer. Bror Rutherford fremlagde også en historisk resolution med titlen “Et nyt navn”. Den indeholdt erklæringen: “Vi ønsker at blive kendt under og kaldt med dette navn, nemlig Jehovas Vidner.” (Se boksen “ Resolutionen”). De begejstrede tilhørere sprang op og råbte et rungende „Ja!“ og brød så ud i høje klapsalver.

Bror Arthur Worsley, hvis livsberetning blev bragt i 1986, var til stede ved begivenheden og fortalte: “Jeg skal aldrig glemme det vældige bifaldsråb og de klapsalver der gennemrystede stævnepladsen.”

Der var også nogle i andre lande der lyttede med over radioen da resolutionen blev læst højt. Bror og søster Barber i Australien fortalte: “Da bifaldet rejste sig i Amerika, sprang brødrene i Melbourne op og klappede begejstret.” I Japan var der en lille gruppe som hørte transmissionen af resolutionen. En af dem var søster Matsue Ishii, der senere skrev at de ‘opløftede deres stemmer i glædesråb sammen med deres brødre i Amerika’.

Nogle fortalte at forretninger rundt omkring i stævnebyen, Columbus, Ohio, der havde sat skilte op som bød De Internationale Bibelstudenter velkommen, skiftede skiltene ud med nogle hvor der stod: “Velkommen til Jehovas Vidner.” Den 28. juli 1931 brugte stævneavisen The Messenger, der blev udgivet af Watch Tower Bible and Tract Society, for første gang navnet Jehovas Vidner på tryk.

Kort tid efter stævnet blev der igangsat en stor forkyndelseskampagne med brochuren Riget, Verdens Haab, der indeholdt resolutionen med det nye navn. I løbet af to og en halv måned var der blevet uddelt over fem millioner eksemplarer, og mange af dem var blevet uddelt til præster, politikere og fremtrædende forretningsfolk.

Bror Martin Pötzinger fortalte hvordan det var i begyndelsen: “Forbavsede ansigter mødte os ved hver dør når vi præsenterede os med ordene: ‘Jeg besøger Dem i dag som et af Jehovas Vidner.’ Folk rystede på hovedet eller spurgte: ‘Men I er da stadig Bibelstudenter, ikke?’” (Se boksen “ Visitkort introducerer Jehovas navn”). Tingene ændrede sig, og en del år senere skrev bror Pötzinger: “Hvilken forandring! Før jeg har sagt et ord, siger folk: ‘De må være et af Jehovas Vidner.’”

Bror A.H. Macmillan, der også overværede stævnet i 1931, beskrev senere hvorfor navnet var så passende. Han sagde: “Jeg syntes at det var en storartet idé, for dette navn fortalte verden hvad vi foretog os, og hvad der var vores ærinde. Før den tid blev vi kaldt bibelstudenter. Hvorfor? Fordi det var det vi var. Og da folk fra andre nationer så begyndte at studere sammen med os, blev vi kaldt ‘internationale bibelstudenter’. Men nu er vi vidner for Jehova Gud, og dette navn fortæller offentligheden præcis hvad vi er, og hvad vi gør.”

I dag er millioner af mennesker rundt omkring i hele verden stolte af at være kendt som Jehovas Vidner. – Esajas 43:10-12.