Gå direkte til indholdet

Den 1. april 2022 genoptog Jehovas Vidner deres møder i rigssalen efter to år med møder via videokonference

5. APRIL 2022
GLOBALE NYHEDER

Jehovas Vidner genoptager de fysiske møder

Jehovas Vidner genoptager de fysiske møder

Den 1. april 2022 begyndte Jehovas Vidner igen at overvære møderne i rigssalen. Nogle af vores brødre og søstre var måske lidt nervøse til at begynde med, men deres nervøsitet blev hurtigt afløst af latter, glædestårer og glæden ved at kunne synge sammen med andre.

For nogle var det første gang de var til møde i en rigssal.

Bror Krzysztof Hoszowski fra Polen siger: “Det her var mit første møde i rigssalen. Jeg lærte nemlig sandheden at kende via videokonference, og min dåb blev vist på Zoom. Jeg havde set en masse videoer om hvordan møderne i rigssalen foregik. Men det var virkelig dejligt at opleve den gode stemning i virkeligheden – der var så meget kærlighed, glæde og venlighed!”

Da covid-19-pandemien brød ud i marts 2020, begyndte Jehovas Vidner at holde deres møder via videokonference. Den mulighed står stadig åben for dem som ikke kan overvære møderne fysisk.

“Da musikken begyndte og vi skulle til at synge den første sang, blev jeg helt overvældet af glæde og taknemmelighed. Det var så fantastisk at være sammen med mine brødre og søstre igen for første gang i to år,” siger bror Neil Campbell fra Edinburgh, Skotland.

Vi takker Jehova for at det er gået så godt med at genoptage møderne i rigssalen. – Salme 84:10.

 

Angola

Armenien

Australien

Tjekkiet

Ecuador

Tyskland

Grækenland

Guinea

Japan

Kasakhstan

Malawi

Holland

Filippinerne

Rumænien

Skotland

Sydkorea

Spanien

Sudan

Thailand