Gå direkte til indholdet

Øverst til venstre: En litteraturvogn i Sherbrooke, Canada. Nederst til venstre: Et foto af den totale solformørkelse taget i Quebec, Canada, den 8. april 2024. Til højre: Et kort der viser hvor den totale solformørkelse kunne ses tværs over dele af Nordamerika.

16. MAJ 2024
GLOBALE NYHEDER

Jehovas Vidner i Nordamerika deler Bibelens budskab med andre under solformørkelse

Jehovas Vidner i Nordamerika deler Bibelens budskab med andre under solformørkelse

Den 8. april 2024 kunne man i nogle områder af Nordamerika se en total solformørkelse. Millioner af mennesker var strømmet til for at se fænomenet, og mange af dem var rejst langt. Der var blevet arrangeret en særlig forkynderkampagne i over tyve byer i det område hvor solformørkelsen kunne ses. Der var Jehovas Vidner med fra Canada, Mexico og USA, og de brugte litteraturvogne med publikationer på omkring 15 sprog.

I Carbondale, Illinois, USA, kom to studerende hen til en af litteraturvognene. En søster indledte en samtale med dem ud fra spørgsmålet på plakaten: “Har Gud skabt jorden?” En af de unge mænd spurgte: “Hvis Gud findes, hvorfor gør han så ikke noget ved al den ondskab og lidelse der er?” Søsteren viste hvordan man kan bruge jw.org til at finde svaret. Det gjorde stort indtryk på de studerende at se en af vores videoer som netop handler om det spørgsmål. Mændene sagde at de gerne ville have mere at vide, og at de havde lyst til at fortælle deres venner om de ting de havde lært.

Brødre og søstre i Canada og USA der var med i forkynderkampagnen den dag der var solformørkelse.

En ung punjabitalende mand i Sherbrooke, Quebec, Canada, blev imponeret over at en søster der stod ved en litteraturvogn, hilste på ham på hans eget sprog. Den enkle hilsen blev starten på en god samtale, og søsteren fik lov til at vise hvordan et bibelkursus foregår ved hjælp af brochuren Et håb om en lys fremtid. Manden blev overrasket over at høre at han kunne få sit helt eget bibelkursus på et tidspunkt og sted der passede ham, endda via videokonference hvis han foretrak det. Søsteren sørgede for at en bror kunne begynde at studere Bibelen med ham.

En søster ved en litteraturvogn i Evansville, Indiana, USA, indledte en samtale med en kvinde der fortalte at hun var flyttet til området for at tage sig af sin syge mor. Søsteren fortalte at hun også tog sig af sin mor, og at hun forstod de udfordringer der kunne være ved det. Og så læste hun de trøstende ord i Esajas 33:24 og Åbenbaringen 21:4 for kvinden. Versene gjorde dybt indtryk på kvinden, og hun bad søsteren om at læse dem for hende en gang til. Det førte til en god snak, og de aftalte at fortsætte samtalen en anden dag.

Vi glæder os over at vores brødre og søstre i Nordamerika udnyttede denne unikke begivenhed til at lære andre om vores “Store Skaber” og de vidunderlige løfter han har givet. – Prædikeren 12:1, 2.