26. MARTS 2020
GLOBALE NYHEDER
Jehovas Vidner i hele verden tager alternative forkyndelsesmetoder i brug under pandemien
Coronavirus-pandemien (COVID-19) har haft indflydelse på millioner af Jehovas Vidner der følger de lokale myndigheders anvisninger alt imens de prøver at holde fast i deres åndelige rutine. I de områder der er hårdest ramt af virusset, gør vores brødre og søstre brug af alternative metoder for at kunne fortsætte deres forkyndelse.
En bror i Pisa, Italien, siger: “Det går utroligt godt med vores forkyndelse lige for tiden! Fordi vi ved at rigtig mange er hjemme, valgte min hustru og jeg at gennemgå de numre vi har på vores telefoner, og at ringe til dem via videokonference. Vi har så mange bibelstudier og genbesøg, både nye og gamle, at vi har mulighed for at bruge mange timer i forkyndelsen og opnå gode resultater.”
I Sydkorea har pandemien fået forkyndere til at bruge vores hjemmeside, jw.org, og appen JW Library meget mere. For eksempel modtog en bror helt uventet en sms fra en tidligere bibelstudieelev der ellers havde afbrudt sit studie tre år tidligere. Eleven fortalte at pandemien og alt hvad den har medført, fik ham til at tænke over tegnet på de sidste dage. Broren kunne ved hjælp af funktionen “Del link” i appen JW Library sende ham relevante artikler om de sidste dage via sms. Broren fortæller at det har været “opmuntrende at se hvordan den her tydelige del af tegnet på de sidste dage har vækket det åndelige behov hos mange mennesker”.
De mange rapporter der kommer ind fra afdelingskontorerne rundt omkring i verden, viser at vores brødre og søstre værdsætter deres tjeneste. Det er skønt at se hvordan de ved hjælp af “praktisk visdom” bliver ved med at forkynde den gode nyhed. – Mika 6:9.
En kredstilsynsmand i Puerto Rico holder samling
Nogle pionersøstre i Tyskland skriver breve sammen over videokonference
Der afholdes et bibelkursus i Sydkorea
Et par i Frankrig forkynder via telefon
En søster og hendes søn i Hawaii skriver breve