Gå direkte til indholdet

Brødre og søstre forskellige steder i Europa da Matthæusevangeliet blev frigivet på kurdisk kurmanji og kurdisk kurmanji (Kaukasus)

11. JULI 2023
GLOBALE NYHEDER

Matthæusevangeliet oversat til kurdisk kurmanji og kurdisk kurmanji (Kaukasus)

Matthæusevangeliet oversat til kurdisk kurmanji og kurdisk kurmanji (Kaukasus)

Den 2. juli 2023 blev Bibelen – Matthæusevangeliet frigivet på to kurdiske sprog ved to særlige arrangementer. I Tyskland blev bogen frigivet på kurdisk kurmanji, og i Georgien blev den frigivet på kurdisk kurmanji (Kaukasus). Der var omkring 750 til stede ved de to begivenheder.

Kurdisk kurmanji

Bror Dirk Ciupek, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i Centraleuropa, annoncerede udgivelsen af Matthæusevangeliet på kurdisk kurmanji ved et særligt arrangement på Afdelingskontoret i Centraleuropa i Selters, Tyskland. De der var til stede, fik bogen på tryk. Den kunne også downloades i elektronisk format.

Kurdisk kurmanji (Kaukasus)

Ved et særligt møde i Tbilisi i Georgien frigav bror Levani Kopaliani, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i Georgien, Matthæusevangeliet på kurdisk kurmanji (Kaukasus). Brødre og søstre i Aparan, Armavir og Jerevan i Armenien overværede programmet via videokonference. De der var til stede, fik bogen på tryk. Den kunne også downloades i elektronisk format.

Sprogene kurdisk kurmanji og kurdisk kurmanji (Kaukasus) minder meget om hinanden, men kan have forskellig grammatik og sætningsopbygning. Derudover er der ord som bliver stavet ens på de to sprog, men som betyder noget forskelligt. Oversætterteamene arbejdede tæt sammen om at oversætte Matthæusevangeliet til de to sprog. En af oversætterne kommenterede på hvor stor forskel den nye oversættelse vil komme til at gøre: “For de mange kurdere der tørster efter sandheden, kommer den nye oversættelse til at virke lige så forfriskende som et glas rent vand.”

Sammen med alle vores brødre og søstre der taler kurdisk kurmanji og kurdisk kurmanji (Kaukasus), takker vi Jehova for at gøre det muligt for mange flere at få dækket deres åndelige behov! – Matthæus 5:3.