27. APRIL 2022
GLOBALE NYHEDER
Ramapo-projektet på Hovedkontoret
Myndighederne godkender ændring af tilkørselsvej; der arbejdes fortsat på godkendelsen af den endelige byggeplan
Den 8. marts 2022 fik byggeprojektudvalget der arbejder på projektet i Ramapo, en meget vigtig godkendelse af byplanudvalget i Tuxedo. Med godkendelsen kan arbejdet med at udvide og tilpasse tilkørselsvejen til grunden i Ramapo nu påbegyndes. Brødrene er også i gang med at indhente den endelige godkendelse af byggeplanen ved byplanudvalget i Ramapo. a
Bror Robert McRedmond, der er koordinator for byggeprojektudvalget, siger: “Meget tidligt i processen fandt vi ud af at det ville blive nødvendigt at tilpasse tilkørselsvejen til grunden. Nu hvor vi har fået godkendelsen, kan vi hyre entreprenører til at ændre og udbygge vejkrydset mellem den lokale vej og tilkørselsvejen, hvilket kommer til at øge færdselssikkerheden. Den del af arbejdet som firmaerne skal udføre, bliver færdigt sidst på sommeren. Samtidig er der byggefrivillige der hjælper til med at restaurere en gammel stenbro der er langs vejen.”
Bror Gary Stradowski, der også er i byggeprojektudvalget, siger: “Det var så dejligt at vi fik den her godkendelse. Vi er kommet nærmere den endelige godkendelse af resten af projektet. Lige så snart vi har fået den, kan entreprenører begynde på den første fase, hvor byggegrunden skal gøres klar, og det bliver sikkert i slutningen af 2022. Hvis det går som planlagt, vil byggefrivillige så kunne hjælpe til med arbejdet på selve projektet fra midten af 2023.”
Vi glæder os meget over de fremskridt der er sket i forbindelse med projektet, og beder om at Jehova må blive ved med at velsigne projektet med sin ånd. – Zakarias 4:6.
a Grunden i Ramapo hører både til Orange County og Rockland County i New York, USA. Derfor skal byggeprojektudvalget indhente tilladelser fra både byplanudvalget i Tuxedo og i Ramapo.