Gå direkte til indholdet

19. AUGUST 2024
GLOBALE NYHEDER

Orkanen Debby skaber massive oversvømmelser på Nordamerikas østkyst

Orkanen Debby skaber massive oversvømmelser på Nordamerikas østkyst

I starten af august 2024 dannedes der en tropisk storm over Atlanterhavet, som hurtigt udviklede sig til orkanen Debby. Den 5. august ramte Debby, der nu var en kategori 1-orkan, USA’s kyst i nærheden af Steinhatchee i Florida med en vindstyrke på 36 sekundmeter. Mindst 12 tornadoer opstod i kølvandet på orkanen. Voldsom blæst og kraftig regn førte til at hundrede tusinde husstande mistede strømmen. Mindst otte mennesker i USA mistede livet.

Derefter tog Debby af i styrke og blev til en kraftig tropisk storm efterhånden som den bevægede sig nordpå mod Canada. Fredag den 9. august faldt der på under 24 timer op til 220 millimeter regn i den canadiske provins Quebec. Kraftige regnskyl førte til at mange huse blev oversvømmet, ødelagde infrastrukturen i dele af provinsen og tvang hundrede til at forlade deres hjem. I Canada rapporteres der at en er omkommet.

Hvordan vores brødre og søstre er blevet ramt

USA

  • Ingen af vores brødre og søstre har mistet livet.

  • 1 forkynder er kommet på hospitalet.

  • 23 forkyndere har måttet forlade deres hjem.

  • 7 bopæle har fået omfattende skader.

  • 60 bopæle har fået mindre skader.

  • 1 rigssal har fået mindre skader.

Canada

  • Ingen af vores brødre og søstre har mistet livet. Men vi er kede af at meddele at en der studerede Bibelen, har mistet livet i et muddersked.

  • 1 forkynder er kommet til skade.

  • 23 har måttet forlade deres hjem, men er nu flyttet hjem igen.

  • 2 bopæle har fået omfattende skader.

  • 165 bopæle har fået mindre skader.

  • Ingen rigssale har fået skader eller er blevet ødelagt.

Nødhjælpsarbejde

  • Kredstilsynsmænd og lokale ældste i USA og Canada sørger for åndelig opmuntring og praktisk hjælp til de berørte.

  • I Canada er der blevet oprettet en nødhjælpskomité som koordinerer hjælpearbejdet.

Vi bliver ved med at bede for alle dem der er berørt at den voldsomme storm, og vi finder trøst i at vide at Jehova aldrig svigter, men er “vores frelse i svære tider”. – Esajas 33:2.